Når man går på loppemarked, hos Aarhusklunserne eller i genbrugsbutikker, er det smart at kigge efter ting, der ikke lige er i sæson. Prisen stiger med aktualiteten, og påskepynt i september er derfor i lav kurs.
Skålen med gæs er et loppefund, jeg fandt til 10 kroner i september sidste år, og den har stået bagerst i skabet og ventet på påske lige siden. Nu er den kommet til ære og værdighed.
Først puttede jeg minipåskeliljer i.
Det er en glimrende ide, hvis de skal stå ude. Inde bliver de ranglede og holder alt for kort.
Løsningen blev derfor en potte med pletter i luften. Pletter i luften har det også bedst ude, og efter et par dage inde, kommer gæs og plante ud. Men de får lige et par dage på spisebordet først.
Sådan en skål er totalt kitsch, men kitsch hygger, fordi det får en til at trække på smilebåndet, når man går forbi. Der skal være plads til leg.
Stilfuld påskepynt har vi skam også – men det hører slet ikke hjemme i historien om gåsegården.
God onsdag.
jeg ville være den perfekte Pave 😎
LikeLike
Det tror jeg på 🙂
LikeLike
päpstlicher als der Papst 😎 eller sådan deromkring
LikeLike
Total Kits.😊 Jeg har både den store og en mindre med 4 gæs på. Har nok fået den af min mor i 70 erne. Begge to kommer frem hver påske.
Rigtig god ide med pletter i luften. Jeg har sat perlehyacinter i.
God påske
Lisbet
LikeLike
Sjovt, at du lige har de samme gæs – de er nu søde. Perlehyacinter er også altid dejlige! Også god påske til jer!
LikeLike
De er da vildt skønne de gæs, og ser så hyggeligt ud med pletter i luften 😃
Lone
LikeLike
Pletter i luften er en af mine yndlingsplanter – frodig, men fin og let på samme tid. Og så hårdfør tillige 🙂
LikeLike
der har du da været heldig. de er skønne de der forræderiske Kræ(Martin af Tours)
LikeLike
Ja, man skal passe på de småskræppende kræ 🙂 Man kan ende som biskop, før man aner det 😀
LikeLike
jeg vil egne mig dårligt som Bisp for så hellig er jeg ski ikke. Scheinheilig vielleicht men hellig næææ
LikeLike
Ahaaa, den perfekte biskop 😎
LikeLike