Af og til kan man godt bruge lidt hjælp

Der er nu mindre end to uger til Palmesøndag. Påsken er lige om hjørnet, og det er på høje tid at få fundet påskepynten frem.

Vi er lidt forsinkede i år. Det skyldes både, at jeg slog hovedet, og at vi har fået malet. Og når jeg siger ‘har fået malet’, er det lige det, jeg mener.

Vi har fået malet – af malere. Sikke en luksus. Der var så meget, der trængte – alt træværket blandt andet – og da vi fik et samlet tilbud på  træværk, spartling, fugning og vægmaling, sagde vi ja tak.

Jeg er lykkelig for, at vi besluttede os til at få professionel hjælp til malingen. Vi kan bare ikke nå det hele, selvom vi prøver, og af og til må det bare være i orden ikke at gøre alting selv. Det gik lynhurtigt. Professionelle malere kan bare det der. Male dørkarme med pensel – helt uden at spilde eller ramme ved siden af.

Nu stråler det hele, så det er en fryd. Dørkarme, vægge, vindueslysninger – ja, endda hoveddøren har fået et lag og ser helt ny ud.

Vi er langsomt ved at komme tilbage på plads. Der skal sorteres lidt mere og smides lidt mere ud – meget kommer til at se sådan lidt slidt ud, når omgivelserne bliver fornyet – og så skal der påskepyntes for alvor.

Jeg kan altså kun anbefale det. Af og til at give slip og lade nogle andre tage over.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

13 thoughts on “Af og til kan man godt bruge lidt hjælp”

  1. Smukt resultat, hvor er det dejligt at få gjort. I går da jeg igen igen stod og malede i en skurvogn, loft 3 gang, vægge 2 gange, paneler har fået 2 gange, men skal have en gang mere og vinduer og dør 2 gange, tænkte jeg netop på hvor hurtigt en prof. ville have klaret det. Det er et stort arbejde at male selv, så forstår din glæde over at lade andre tage over. Tror jeg vil prøve det engang 🙂

    Kærlig hilsen Anette

    Like

    1. Jo – det er ikke ret sjovt at male, når det skal have mange gange, og der er så meget andet, man gerne vil. Og så får malerne jo malingen meget billigere end os andre, så alt i alt er det slet ikke så galt.
      Kærlig hilsen, Karen

      Like

  2. Det lyder som en god deal, og intet, næsten da, slå nymalede rum, det ser godt ud, og rigtig god fornøjelse med alt det sjove. Smukke æg. Vi havde malere på da vi satte huset her i stand for 11 år siden, det er intet mindre end imponerende at se dem svinge en pensel. Ihh hvor jeg beundrede. Og pengene er godt givet ud!
    Ha en god god dag:-)))
    Knus Anette

    Like

    1. Jeg må indrømme, at jeg tænkte på dig, da vi fik malet. Du har gjort det hele selv med de smukke, farvede vægge og de hvide kontraster, og jeg gik og følte mig ret doven i sammenligning 🙂
      Knus, Karen

      Like

  3. Noen ganger er det godt å få kjøpt seg litt hjelp, og så er de jo profesjonelle på sitt fag. Vi gjorde også det da stuen og taket skulle males. Tiden mot påske går fort, og det er bare å nyte våren. Beste hilsen Ingrid

    Like

  4. Vi har også brugt malere her, de er bare dygtige – og mange gange bedre end jeg, som hader at male! Og resultatet er bare flot! Så de penge er givet godt ud, synes jeg. Og så giver det jo overskud til noget andet – heling af hovedskade f.eks.

    Like

    1. Helt enig. Hovedet var også en af grundene til, at de fik lov til at male det hele – jeg kan ikke stå på en stige endnu, endsige kravle rundt ved panelerne med hovedet nedad. Det fik lærlingen nu også lov til at gøre – svenden klarede dørkarmene 😉

      Like

  5. hej Karen. Hvor er den blevet flot jeres stue. Sikke en baggrund for de fine påskeæg, og så mange,der er af dem—har du måske en påskehøne. kh. MR.

    Like

  6. Jeg bakker 100 % op om ideen med at købe sig til hjælp udefra i forskellige sammenhænge. Det er så skønt at give noget arbejde fra sig, især hvis dem der overtager er bedre til at udføre det, end man selv er. Vi fik også malet professionelt da vi overtog gården her. Og malere ER altså bedre til malerarbejde end mind mand og jeg er! Hvis jeg havde flere penge, ville jeg købe endnu mere hjælp. Vi har lige gjort hele huset grundigt rent, og det havde jeg såmænd gerne overladt til andre 😉

    Like

Der er lukket for kommentarer.