Forår, solskin og lørdag

Det er lørdag, og det er virkelig blevet forår. Solen skinner skarpt gennem de bare grene og afslører alt det, som trænger til at blive gjort.

Men solen skinner også på Dorothealiljerne, der solbader fornøjet.

Og den skinner både på og gennem de gule krokus.

Et af fuglebadene er revnet her i vinter. Det holder ikke vand længere, men til gengæld har det jo så naturligt dræn, og man kan plante hornvioler i det.

Det bliver rigtig fint, når blomsterne vokser ud over kanten, og det gør de jo, når de først får rigtigt fat.

Der er en pippen og en kvidren, og vi kan høre bækken bruse. Jeg vil slet ikke tænke på, at det sagtens kan blive frost masser af gange endnu – jeg vil bare glæde mig over, at foråret er her i dag.

Rigtig god weekend.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Forår, solskin og lørdag”

  1. Jeg har stadig min første krokus til gode, håber at falde over en på parkturen idag 😀

    – A

    Like

  2. Ja det er vidunderligt med det forår. Fuglebad med hornvioler er og bliver utrolig smukt, og det er jeres udsigt altså også:-)))
    Ha en god god dag
    Knus

    Like

  3. Jamen, det er altså også vigtigt at glæde sig over forårets komme 🙂 Dage som i dag er bare nogle af de allerbedste, synes jeg i hvert fald. Og hvor ligger jeres pavillon yndigt der bagved! Vi er begyndt at overveje et lysthus eller en pavillon … Må jeg spørge hvor stor jeres er?
    Kh Nana

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: