Et nyt komfur

At sige farvel til materielle ting er ikke altid ‘bare’. Der er ting, man har brugt mange, mange timer sammen med, og man knytter sig lidt til dem, lærer deres særheder at kende og får dem til at yde deres ypperste.

Vores komfur, som har bagt og braset og stegt og kogt i mange år, har draget sit sidste, raslende suk.

Det blev købt brugt, da vi flyttede ind her for snart 14 år siden. Der var så meget, der kostede penge dengang, så et brugt var en rigtig god ide.

Dengang fik vi at vide, at komfuret var cirka halvandet år gammelt. Da det nogle år senere blev repareret, fik vi at vide, at vi var blevet tørret. Komfuret var endda nogle år ældre end det. Så det er nok en 17-18 år nu. Og det dur ikke mere. Grillelementet er faldet ned i den ene side, og to af pladerne kender kun fuldt blus eller slukket.

Vi har købt et nyt komfur, og det kommer en af dagene. Det er et lækkert, moderne et – om end med så lidt elektronik, som jeg overhovedet kunne finde. Det er altid elektronikken, der går i stykker først.

Det bliver spændende at få det nye komfur. Men også lidt vemodigt at sige farvel til det gamle, for hvor har det dog lavet meget god mad gennem årene.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

8 thoughts on “Et nyt komfur”

  1. Tillykke med det nye komfur. Jeg ved lige præcis hvor svært det er at skal skifte det gamle ud med nyt, når nu det gamle var så godt. Og efter et stykke tid forstår man ikke hvordan man kunne leve med det gamle Hihi…
    håber det bliver godt
    Rigtig god aften
    Knus Lone

    Like

  2. Tillykke med nyt komfur – jeg er sikker på, at du bliver glad for det.
    Noget af det bedste ved det, jeg købte for to år siden i forbindelse med flytning er, at der sidder nogle ‘holdedimser’ på sideribberne i ovnen, således at når man trækker en plade ud, skal man ikke bruge mindst én hånd til at holde den med – det klarer den selv, selv om man trækker den helt ud.

    Like

  3. Sikke et smart stativ, du har! Praktisk til afkøling af plader og riste … og til hævning, ikke mindst. Jeg bager som regel fire plader boller ad gangen, og når de står og hæver deres 2-3 timer, fylder de temmelig meget af den samlede køkkenbordplads. Hvor kan man få fingrene i sådan et stativ? Det er forhåbentlig ikke hjemmelavet?!

    Like

    1. Hej Birgitte,
      Jeg fandt det såmænd i Netto. Det er supergodt og pladsbesparende, og det kan klappes sammen til en ‘flad pakke’, når det ikke er i brug. Men… Jeg ved ikke, om de har flere. Det var jo Netto og spotvare…

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s