Be My Valentine

Valentins dag er endnu en importeret festdag, og den slags dage har jeg et lidt ambivalent forhold til. På den ene side har dagen rod i lang tradition – på den anden side er det altså ikke vores tradition, og den bliver brugt – eller misbrugt – på det skammeligste af forretningerne, der sælger det mest smagløse skrammel i dagens anledning. Alt går, bare det er noget med røde hjerter.

Tag nu ikke fejl – jeg elsker hjerter. Bare ikke røde plyshjerter.

billede4

Som barn gik jeg et år i skole i USA, og der var hård kamp mellem pigerne om at være den, der fik flest Valentine’s Day kort. Det var i anden klasse. Benhård konkurrence blandt børn er ikke nyt.

I går, da jeg købte ind på vej hjem, så jeg plysdyr, jeg så buketter af røde roser med et plyshjerte på en pind, og plyspuder med ‘Be My Valentine’. Hmmm – klassisk elegance, tænkte jeg, købte en pose kartofler og kørte hjem.

anettes-hjerter

På vejen tænkte jeg over, hvorfor voksne kvinder formodes at synes om plysdyr? Er det noget med at signalere, at man selv er sød og blød – ung og nuttet? Jeg ved det ikke. Jeg synes, det er lidt aparte, hvis man er meget over 10 år gammel.

For nogle år siden arbejdede jeg i et IT firma. Der havde jeg en chef (den slags har man jo med skiftende held gennem en lang karriere), der kom hjem fra en længere forretningsrejse og glad fortalte mig, at han havde en gave med hjem til mig. Wow, tænkte jeg.  Jeg elsker gaver. Og gaven gjorde mig da også ganske overvældet. Af undren. Det var en plyskat. Ja – et tøjdyr. Jeg var 40. Ikke 4.  Jeg var lige ved at spørge, om han ikke havde fået byttet om på gaven til sin datter og den til mig.

Jobbet blev snart skiftet ud med et andet og betydeligt bedre, og ingen har givet mig tøjdyr siden. Det kan jeg kun være taknemmelig over.

billede2

Jeg vil nu gerne fejre, at biskop Valentin i Rom viede de unge par på trods af kejserens ordre om, at de unge mænd skulle forblive ugifte og være soldater i stedet for ægtemænd og fædre, der gik hen og blev blødsødne.  Det var en glimrende ide.

Og ude i haven her til morgen i frosten fandt jeg lige mit Valentinshjerte. Lidt afskallet og med patina – og i dag ganske frossent – men smukkere end en hel lastbil fyldt med plyshjerter.

billede3

God Valentins dag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

8 thoughts on “Be My Valentine”

  1. Smukke hjerter fra en smuk kvinde 😊❤
    Jeg kan godt forstå at du blev lidt fortørnet over gaven fra din forhenværende chef, jeg tror også jeg ville have kigget lidt, og måske smågrinet hi hi…

    Rigtig dejlig dag til dig søde
    Knus Lone

    Like

    1. 🙂 ‘Mit vinterfrosne hjertes kvarts’ som der står i Kaj Munks oprindelige tekst til den blå anemone. En skam, de har valgt udgaven med ‘mit hjerte, der var hårdt som kvarts’ i Højskolesangbogen…

      Like

  2. Kærlighed kan man ikke få for meget af, men jeg er heller ikke til røde plyshjerter! Og jeg synes ligesom ikke at Valentinsdag har noget med mig at gøre. Måske var jeg for gammel da man begyndte at fejre den i Danmark …? Jeg forsøger at huske – hver eneste dag – at vise kærlighed og omsorg. Nogle dage lykkes det bedre end andre, men jeg forsøger at sprede lidt kærlighed alle årets 365 dage, og jeg er så utroligt privilegeret at jeg modtager kærlighed hver eneste dag. Det er da vigtigere end de-dér plyshjerter 🙂
    God valentinsdag til dig (uden plys)!

    Like

    1. Kærlighed skal da selvfølgelig ikke begrænses til en enkelt dag. Det er jo en af de skønne ting i livet, der bare vokser, jo mere man bruger af det. Og der er så mange slags kærlighed – til manden, til børnene, til familien, til hunden og til katten og til vennerne. Alle sammen forskellige, men bestemt kærlighed. Det kan da ikke rummes i en enkelt dag 🙂 – eller udtrykkes med et plyshjerte 😀

      Like

Der er lukket for kommentarer.