Solskin, sne og stille ro

Sidste uge var egentlig ret hård, og fredag aften var jeg træt som et helt alderdomshjem efter søndagsfrokosten. Derfor var det endnu skønnere at vågne stille op lørdag morgen (efter otte timer i koma) til lys fra sol og sne. Til en solskinsdag, hvor sneen dækker alt det, der trænger til en kærlig hånd derude, så man passende kan ignorere det fuldstændigt.

billede7

Hvor der er tid til at tusse lidt rundt, være hjemme, ordne potteplanter og ordne vindueskarme. Der er en særlig ro over sådan en solskinsdag i weekenden, hvor lyset strømmer ind, og der ikke er noget, man skal.

billede2

Hvor man kan nyde freden og det smukke vejr – ude lidt af tiden, men mest inde fra varmen – helt uden dårlig samvittighed.

billede1

Nyde orkideerne, der bliver helt gennemsigtige af sollyset.

billede4

Arrangere de forvoksede multiflorahyacinter i en vase og dufte til dem.

billede3

Nyde blomsterne i buketten, jeg fik i fredags.

billede6

Og senere smelte sammen med sofaen med en god bog allerede om eftermiddagen, mens lyset stadig strømmer ind.

Den slags dage burde alle få lov at have en gang imellem. De er rigtig gode for sjælen.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 thoughts on “Solskin, sne og stille ro”

  1. Ja, sådan en dag er guld værd! Jeg håber du har en søndag i samme kvalitet 🙂 Og jeg ønsker dig en god, ny uge med plads til pauser i solen (som jeg har hørt skulle skinne på os i næste uge).
    Kh Nana

    Like

Der er lukket for kommentarer.