En forårsengel i snevejret

Der ligger faktisk en del sne derude her til morgen. Ikke et tykt lag, men det sner endnu, så hvem ved, hvad dagen bringer?

Billede11

Sneen sætter sig i klumper under hundens poter, og hun beder venligst om at få kortet turen af, så hun kan komme ind og tø op. Når man er en 13 år gammel hund, gider man ikke så meget snepjat længere.

Billede3

Inde i varmen er det hyggeligt at blive mødt af en forårsengel. En lille forårsengel, der ser ud til at være på vej ud for at hænge fuglehuse op.

billede4

Fuglene kan da også godt bruge et sted at lune sig i dag i den stride østenvind. Vi må hellere huske at give dem lidt ekstra solsikkekerner i dag.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

6 thoughts on “En forårsengel i snevejret”

  1. Jeg har tre hunde liggende til optøning i bryggerset; deres ben er helt tykke at små snekugler 🙂 De var med en lang tur i haven da jeg var ude for at tø hønsenes vand op her til morgen. Her er meget sne. Jeg synes det er lidt træls, men det lyser op, og lys er godt 🙂
    Det er en sød forårsengel du har!
    God onsdag til dig, Karen.
    Kh Nana

    Like

Der er lukket for kommentarer.