Når himlen får den der stålgrå farve allerede om morgenen, ved man godt, der er et uvejr på vej. Det er afsindigt flot, men også lidt foruroligende.
Solen stod op i går – sent selvfølgelig – solen er B-sol om vinteren,
men inden længe var den slugt af skyer, og vinden strøg koldt gennem ådalen.
Aftenen bød på årets første snevejr, og jeg må nok indrømme, at jeg håbede så inderligt på at sne inde. Som Krumme siger i Krummes Jul: Sne helt op til tagrenden. Sådan gik det ikke. Der er faldet lidt sne, og det er stadig hundekoldt.
Men der er ikke faldet mere, end at jeg må se at få læst korrektur på den artikel, jeg skal læse hjemmefra og så komme ind til Aarhus på arbejde. Jeg nyder nu lige at sidde her lidt og læse korrektur – og lave en lille overspringshandling ved at vise jer billederne. Det er bare mere hyggeligt herhjemme end alle andre steder.
God torsdag.
Det er dejligt at du kan arbejde lidt hjemmefra. Hjemme er jo det allerbedste sted i hele verden. Rigtig fin udsigt fra dit arbejdsværelse.
Vi har også fået et lille hvidt drys sne, og her er hundekoldt, fordi det både fryser og blæser.
Kærlig hilsen Anette
LikeLike
Her er et endnu koldere i dag, men heldigvis ingen vind!
LikeLike
Ja, det er svært hyggeligt at arbejde hjemmefra 🙂 (Men Aarhus er da heller ikke helt tosset …)
God dag til dig, Karen!
Kh Nana
LikeLike
Ikke helt tosset, men den når ikke Skivholme til sokkeholderne 🙂 Også god vinterdag til dig og hundene, der vel nok skal ud og rulle i sneen?
Kh, Karen
LikeLike
Nej, men hvilken by tåler sammenligning med Skiveholme …? 😉
Her er ikke et eneste snefnug! Vi har gået en lille tur i det smukkeste solskin, og det var nu dejligt selv om vi ikke kunne rulle i sneen 🙂
LikeLike