Fjerde søndag i advent er kommet og gået igen. I den ny uge vil der brænde fire lys i vores adventskrans om aftenen. Og når de er brændt ned? Ja, så er det altså jul. Adventstiden går så hurtigt.
Det bliver en travl uge for de fleste. Indkøb, forberedelser, de sidste pakker, pynte juletræ, og meget, meget mere. Sjovt, men udmattende. Voldsom trængsel og alarm.
Inden det hele går sådan rigtigt i gang, vil du så ikke være med til at tage to minutter til stille og styrkende ro? Til en lille sang? Den om de fire lys?
Det første lys er Ordet, talt af Gud,
det skabte liv, hvor alt var øde,
med fuglesang, med blomster, der sprang ud,
med glæde over markens grøde.
Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds Søn steg ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje.
Det tredje lys har intet øje set,
det lyser gennem hjertesorgen
og melder, det umulige er sket,
det tredje lys er påskemorgen.
Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.
Den er sød, ikke? Måske kender du den, måske sang du den i går, måske hørte du den i radioen? Måske fulgte du med, da Jette fra Bagning med Budget brugte den som adventsføljeton for et par år siden? Eller er den helt ny for dig? Nu har du mødt den, og den er en god lille sang at bære med sig ud i juletravlheden.
Den er skrevet af Johannes Johansen, og den lille, glade melodi kan du høre her.
God mandag.
Du har ret. En dejlig og smuk sang, som jeg netop har sunget til 4 koncerter med Vendsyssel fælleskor.
LikeLike
Det må være dejligt at have sin musikalitet andre steder end i ørerne og synge i kor.
vh/Karen
LikeLike
En rigtig dejlig salme. Jeg kender den, men har ikke hørt den i år, så dejligt du mindede mig om den.
God adventstid og glædelig jul!
Hilsen Elna
LikeLike
Tak i lige måde, Elna!
vh/Karen
LikeLike
Hej Karen. Jeg sang den netop i går 🙂 hvor pudsigt, at du bringer den i dag. Den synes helt rigtigt her omkring 4. søndag i advent. Og tak for henvisningen 🙂
Og god fornøjelse med de sidste forberedelser.
Kh Jette
LikeLike
Den er min yndlingssalme til advent. Enkel både i tekst og melodi, men alligevel tankevækkende. Og tak i lige måde!
Kh, Karen
LikeLike
Sød men helt ny for mig.
Ja det er en travl tid, mon ikke vi er nogle stykker, der ånder lettet op, når det igen bliver hverdag. Men forinden vil jeg nyde hele familien både store og små.
Kh Lisbeth
LikeLike