Vintersol over Skivholmes bakker. Sent står den op, og tidligt går den ned. Hvis den overhovedet kommer frem fra bag de tunge skyer.
Viser den sig, er det en ren åbenbaring for de lyshungrende decemberøjne, og når jeg går på marken sammen med hunden i det gyldne lys, tænker jeg tit på den gang, vi sang morgensang i aulaen på Nordre Skole i Hjørring. Pænt på rækker, to og to, med den lille blå sangbog i hånden.
I østen stiger solen op,
den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.
Den kommer fra den favre kyst,
hvor paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.
Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra paradisets kyst,
hvor livets abild gror.
Du soles sol fra Bethlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit paradis.
Jeg elskede morgensangen og skrålede lykkeligt med. Glemte helt at lave ballade. Jeg har hørt, at man flere steder er begyndt at synge morgensang igen. Det er godt, for at starte dagen med en sang giver musik til resten af dagen. Og at lære alle de gode sange som barn giver musik til resten af livet.
God tirsdag.
Skønne billeder og dejligt med morgensang 🙂 Det var jeg også meget glad for som barn, og de gamle salmer og sange “sidder stadig fast”. På vores skole (er lærer) samles de små hver morgen til morgensamling med de forældre, der kan, og så synges der, så det kan høres over det meste af skolen – dejligt 🙂
LikeLike
Rigtig dejligt 🙂
LikeLike
Jeg husker fra Jørgen Leths film om Søren Ulrik Thomsen at han (Thomsen) fortæller hvordan han som barn var fascineret at sproget i de gamle salmetekster (jeg tror det er salmer, men måske også sange) uden at forstå indholdet. Den sproglige glæde kan jeg virkelig genkende, og jeg er sikker på at det er godt at lære de gamle salmer og sange at kende – både for sprogets og for sangens skyld.
Skønne solskinsbilleder, i øvrigt 🙂
LikeLike
Det kan jeg helt tilslutte mig. Jeg vidste ikke, hvem hende Saron med yndighederne var, når vi sang Sarons yndigheder i Blomstre som en Rosengård, men jeg ville gerne ligne hende 😀
LikeLike
🙂
LikeLike
Den sang synger jeg også tit, når solen står op, eller også Nu rinder solen op af Østerlide.
Der mange skønne gamle salmer og sange i den blå sangbog.
LikeLike
Det er der hvert fald. Og årstidssange og salmer er de bedste. Når man bor så skønt, som du og jeg gør, så ser vi jo, at det er den skinbarligste virkelighed, vi synger om 🙂
LikeLike
Jeg elsker stemningen i det øverste billed. Rigtig novembersol (selvom vi nu har december)
LikeLike
Ja, med Peter AGs ord – næsten: Lav sol over (lidt udenfor) Aarhus 🙂
LikeLike
Gad vide, om du havde den samme blå sangbog, som jeg havde i skolen: ‘Arvesølv’? Det hed den faktisk, og det var jo arvesølvet, som blev givet videre. Jeg har netop arbejdet med ‘I Danmark er jeg født’ med 9. klasse – sjældent har jeg oplevet sådan en entusiasme og indlevelse blandt unge i forhold til vore fædrelandssange. Vi har sunget, diskuteret, lavet billedserier og sammenlignet – og de har været med mig hele vejen! En dejlig oplevelse – især når de formår at sætte de gamle tekster ind i en nutidig kontext, så spiller det bare!
LikeLike
Jeg kan ikke huske, hvad den hed. Den var blå, og der var et billede af nogle el-ledninger med svaler. Rigtig dansk fra før ledningerne blev gravet ned. Men arvesølvet var et godt navn. Når det sådan spiller, er det skønt at undervise. Det gør mig tit så ked af det, at så mange slet ikke kender arvesølvet og den glæde, det giver.
LikeLike