Nyt liv til kransene fra kurset hos Anettes Flora

De var så flotte, de kranse, jeg fik lavet på kurset hos Anettes Flora. Derfor var det også lidt ærgerligt, at de grådige, små gnavermus, splittede mine kranse ad ved at æde de kønne Mariebær. Især, når de – og sjaggerne – allerede havde ædt de Mariebær, der vokser i hegnet. Men jeg kunne jo også bare have ladet være med at pynte kransene med musemad, ikke?

Nu er begge kransene renoveret. Den runde krans hænger på døren, og jeg har taget grene med bær fra en cotoneaster i haven stedet for Mariebær.

billede3

Hjertet var det gået hårdere ud over. Det har også fået bær fra cotoneasteren, et nyt lag buskbom og nye kogler, for kogleskæl er også lækker musemad.

billede4

Hjertet er stort, og jeg har hængt det op på det stativ, vores tobakspibeplante klatrer på om sommeren. Her om vinteren er stativet lidt bart, så det pynter med et hjerte.

billede5

Jeg er spændt på, om cotoneasterbærrene holder, eller om de visner og falder af? Det ser i hvert fald ud til, at musene ikke kan lide dem. Eller også har de bare ikke fundet dem endnu?

God fredag.

Save

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

3 thoughts on “Nyt liv til kransene fra kurset hos Anettes Flora”

  1. Hej Karen!
    I år har vi slet ikke døjet med at musene æder hverken det ene eller andet, men katten æder tilgengæld dem(musene der er, slæber dem ind og leger og piner dem….Det er første år vi har kat, sådan rigtigt her.
    Men hvor det hjalp godt at få opdateret pynten, især på hjertet-jeg har ikke kendskab til om bærerne du har brugt er holdbare ude, men mon ikke.
    Jeg har nydt at læse dine sidste flere indlæg, og mærke din gejst for for alt det du står med i køkkenet, både mad brød og dekorationer, det er altså så herligt:-))))))
    Jeg ved ikke hvorfor jeg skal logge ind hver gang jeg vil kommentere på din blog, denne gang er jeg snu nok til at kopiere teksten, så håber det lykkedes.
    Hilsner og kram fra Anette

    Like

    1. Hej Anette,
      Jeg ved heller ikke, hvorfor du skal logge ind for at kommentere. Flere gange er kommentarerne kommet to gange… sært.
      Vores kat slæber ikke mus ind, men han er jo også en hankat. Han æder dem derude. Man siger, at hunkattene tager mus med ind pr. instinkt, fordi de skal lære killingerne at fange mus. Ved ikke liiige, om det passer 🙂
      Der er utroligt mange mus derude… når man går en tur på marken, ser man utallige musehuller. Men nu er skaderne på kursuskransene repareret, og de hænger højt derude 🙂
      Uh – det er altså en dejlig tid.
      Knus, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.