Glædelig 1. december. Nu får mørket baghjul af millioner af små LED-pærer i haverne, skæret fra stearinlys gennem ruderne og kalenderlys i de mørke morgener. I år er vores kalenderlys pyntet med grene, grønt og guld. Som en stjernestrøet skovbund.
Alt det grønne kommer til at virke ret mørkt, indtil man finder noget, der kan lysne lidt på det. De små echeveria, de grå tråde fra sølvlyng og nipsenålene med guld. Lidt ‘alle vegne ud og ind, glitrer edderkoppespind’ kommer fra enkelte af de tynde guldtråde, der fanger lyset så fint.
Her til morgen blev lyset tændt, og så var det, vi kom i tanker om, hvorfor kalenderlys egentlig er ret så fjollede.
De første dage får man brændt alt for langt, men længere henne i måneden, hvor lyset er blevet tykkere, er man hele tiden bagud, og det sidste bliver brændt mellem jul og nytår.
Det er lidt ligesom i virkeligheden. Først i december føler man sig ovenpå, for der er masser af tid. Midt i december indser man, at man er ret langt bagud, og det sidste af det, man ville have gjort før jul, når man mellem jul og nytår.
Pyt med det. Det er først i december, og i aften skal vi se julekalender. Mon den ender godt i år???
Glædelig 1. december.
Smukt lavet og en god fortælling. Du er rigtig dygtig. Glædelig december.
LikeLike
Tak og tak i lige måde, Margit. Det var sødt sagt.
LikeLike
Kalenderlyset som allegori 🙂 Jeg elsker kalenderlys, og egentlig mest i begyndelsen, mens de er friske og fulde af forventningens glæde. Det er vist en voksentilgang til kalenderlys, for som jeg husker det handler det, når man er barn, om at nå frem til d. 24. i en fart.
Jeg ønsker dig en dejlig 1. december!
Kh Nana
LikeLike
Tak i lige måde, Nana. Ja, for min skyld måtte december gerne være hele januar med, så det er en meget voksen tilgang 🙂
Kh, Karen
LikeLike
Fin kalenderdekoration. Hvor ser det hyggeligt ud med alle dine juledekorationer i forrige indlæg. Rigtig glædelig december.
Kærlig hilsen Anette
LikeLike
Tak, Anette 🙂 Vi er jo nogen, der er elsker at pynte. Også rigtig glædelig december til jer.
Kærlig hilsen, Karen
LikeLike