Det meste af weekenden gik med at lægge løg, gå ind og tørre og få varmen, lægge løg, gå ind og tørre og få varmen, lægge løg – og så videre.
Til sidst var jeg ret træt af at lægge løg.
Tanken om forårets blomsterflor – den tanke, der havde holdt mig kørende i regnvejret – fortonede sig, og tanken om tørt tøj, en kop varm te og et sofahjørne komplet med hund og bog blev mere og mere påtrængende.
Der var fem poser tilbage, da jeg besluttede, at jeg var for våd og for træt i sidde-på-hug-musklerne til at orke mere.
Inde i varmen satte jeg mig med tabletten og ventede på, at vandet skulle komme i kog. I Haveselskabets nyhedsbrev så jeg overskriften: Sådan lægger du en løglasagne.
Det gav lige krudt til et lille tur ud igen. Sådan en måtte jeg bare lave af de sidste løg.
Som sagt så gjort:
Først finde en potte, tømme den og fylde ny jord i bunden. Følge Nina Ewalds anvisninger: først tulipaner, så hyacinter, så perlehyacinter og til sidst et lag jord på toppen.
Nu står potten på drivhusets for-perron og venter på foråret. Det bliver spændende at se, om den bliver ligeså flot som Nina Ewalds potte?
Haveselskabets nyhedsbrev er endnu en af verdens gratis glæder. Hvis du ikke allerede abonnerer på det, så gør det – der er altid spændende læsning og gode ideer.
Nu er jeg færdig med at lægge løg – eller? Nej, ikke helt. De løg, der stod i potter i foråret, skal ud i jorden.
Lige en time eller to mere. Så er det også gjort for i år.
God onsdag.
Det er så spændende Karen-løglægger, og jeg er sikker på at det bliver utrolig flot!
LikeLike
Altid en forandring fra Karen-Lugekone 🙂
LikeLike
Sjovt at I to lige nævner lyngen som bunddække i krukken. Jeg har spekuleret på, om der ikke kunne bruges noget andet, men har ikke været i stand til at få gode ideer endnu.
LikeLike
Måske kunne sølvlyng også bruges. Eller en blanding. Jegtror nu nok, at jeg bare stiller potten til side og hiver den frem, når der begynder at ske noget i foråret 🙂
LikeLike
Føtex sælger sådanne færdig tilplantede krukker og de har tilføjet lyng til at pynte her i efteråret/vinter. jeg har købt en krukke og glæder mig 🙂
LikeLike
God ide med lyngen 🙂 Det er dejligt at have noget at se frem til her i den tid, hvor mørket bare vokser.
LikeLike