Den Hvide Have (5): Så er der plantet

En dag i sidste uge, hvor jeg kom sent hjem fra arbejde, mødte jeg Bondemanden, der stod midt i bedet og var ved at sætte de sidste kantfliser. Det var en dejlig overraskelse.

Et par dage efter blev der fyldt op med ny og lækker jord, og så blev det endelig, endelig tid til det sjove. Plantningen.

Først anbragte jeg potter og løgposer rundt omkring på jorden, (og flyttede frem og tilbage i en uendelighed) og gennemfotograferede deres endelige placering, så jeg kan genkende især løgplanterne, når de kommer op til foråret.

billede2

Først kom stauderne i: Grågrøn Kærmindesøster, Storbladet lammeøre ‘Big Ears‘, Plettet tvetand, hvid høstfloks, hvide høstasters, hvid perlekurv og den smukke hvide kertepileurt.

billede1

Også en hvid, fyldt pæon, Duchesse De Nemours,  blev der plads til. Hende glæder jeg mig til at hilse på.

billede3

Derefter blev der lagt masser af hvidtblomstrende løgplanter mellem stauderne. Narcisser, tulipaner og den søde, gammeldags hvidblomme – den der ligner Dorthealiljerne, men som er højere og med flere blomster på hver stængel.

Vintergækker skal der også i, men dem flytter jeg fra andre steder i haven, når de engang kigger frem.

Nu er det bare at vente. Pileurten og de hvide høstasters blomstrer.

billede4

Resten må vi vente til næste år med at se. Det gør nu ikke noget. Jeg ved, at de står trygt i jorden og folder deres rødder ud for at blive klar til næste år.

Som jeg læste engang: ‘Den gode gartner trækker ikke i blomsterne for at få dem til at vokse hurtigere’. Det er kloge ord, og jeg vil lade planterne være i fred, lade dem nyde deres vintersøvn og hilse pænt på, når de kommer frem i foråret.

billede8

Til den tid, vil I komme til at høre mere om dem. Men for nu er det slutningen på dette års afsnit i serien om Den Hvide Have.

Hov – var der nogen, der spurgte, om det da ikke var begge bedene, der skulle være færdige? Jo, er svaret. Det andet bed er jeg ikke klar med endnu, og jeg når det nok først til foråret, medmindre vi får en tør periode. Det er ikke så nemt at gå ned ad den stejle skråning med en fuld trillebør, når det hele er blevet til ét stort mudderbad.

God onsdag.

Indlæggene om Den Hvide Have er lavet i samarbejde med Kridtvejs Planter.

Save

Save

Save

Save

Save

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Haven og tagget , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Den Hvide Have (5): Så er der plantet

  1. Hanne Bengtson Nash siger:

    Jeg tror dit hvide bed bliver fint. Selv er jeg ikke så god til at holde mig til een bestemt farve, der går som regel “kuk” i det, selvom intentionen er god nok. Den hvide pileurt bliver du glad for, jeg har flere forskellige slags i min have, de trives hos mig. Jeg vil meget gerne se “Tante Grøn`s” have, jeg har bogen, hendes have ser så romantisk ud.

    God weekend
    Hilsen Hanne.

    Like

    • Tante Grøns Have er noget så romantisk, og hun har så mange gode ideer, man kan lære noget af. Bogen er så god, fordi teksten også er dejlig. Det er en bog, jeg vender tilbage til igen og igen. Egentlig er jeg heller ikke så god til at holde farvetemaer. Men denne gang vil jeg virkelig prøve at holde mig i skindet, for hvidt er små smukt – og passer så godt lige der. Så kan jeg ‘spragle’ i andre bede🙂 Også god weekend til dig, Hanne!

      Like

  2. Fru Friis siger:

    Det lyder til at blive et pragtfuldt bed. Alene spændingen til det hele kommer op til foråret…😉 Og tak fordi du gav mig et navn jeg manglede! Hvidblommen. Så den i rå mængder for i Keukenhof for to år siden og har siden kigget efter den… men viste ikke hvad jeg kiggede efter. Det gør jeg så nu… må ud og se om jeg kan finde nogle løg.😀

    Like

  3. Nana siger:

    Det bliver så smukt, Karen! Jeg går selv og planter et bed til i disse dage, og jeg har slet ikke tænkt på at fotografere det, men det er da en super idé – så jeg ved hvad der skal komme hvor til foråret. Det vil jeg gøre🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.