I hjørnet af græsmarken lige efter det store æbletræ, og før man går ind på den smalle sti langs slåenkrattet, er der noget, der lyser gult.
En lille gruppe solskin i det høje og mere og mere visne græs. Det er høgeurt, almindelig høgeurt, en vild plante, der dukker op hist og her i løbet af sommeren og nu også i efteråret. En efterblomstring er det nok. Den er velkommen.
Det er dejligt at møde sådan en lille stjernesol på en morgentur i oktober.
God tirsdag.