På en bænk i Dronningens Have…

Gråsten Slot ligger lysende hvidt, omgivet af store, grønne plæner, der igen er omkranset af de skønneste staudebede.

Slotshaven er åben for besøgende hele året. Kun når Dronningen og hendes familie er på sommerferie på slottet, er haven lukket. Det kan jeg nu godt forstå, for ellers ville de stakkels mennesker jo ikke få et sekunds privatliv.

Her i september strålede staudebedene omkap med den gyldne sensommersol.

Store grupper af hver slags er der plads til i så store bede. Det giver en fantastisk virkning af både ro og liv.

Bedene er omkranset af stramme former, der fremhæver den vidunderlige overflod.

Haven følger de principper, vi også bruger herhjemme – på Gråsten Slot er det bare i meget, meget større målestok: Inde omkring bygningerne er haven struktureret og ‘civiliseret’ med en glidende overgang ud mod naturen,  hvor den bliver mere og mere vild – dog med enkelte elementer, der stadig siger ‘have’ og ikke ‘natur’.

Jeg kunne have gået der i timevis og nærstuderet. Men… solen var skarp og hunden havde det alt for varmt i sin tykke pels, så efter en tid slog vi os ned på Dronningens bænk i skyggen.

Vi var ikke de eneste, der sad der på bænken. Vi delte pladsen med en laber larve.

En natsværmerlarve – en  Bøgenonne. Flot fyr…

Kommer du til Gråsten (og hvorfor skulle du egentlig ikke det?), må du endelig huske at besøge Dronningens smukke have. Der er meget, meget smukt, den er en del af den danske kulturarv, og det er endnu en af de store, gratis glæder, som der er så mange af.

God søndag.