Et spøgelsestræ

Alene navnet er nok til, at man får lyst til at anskaffe sig sådan et. Et spøgelsestræ. Et lille kønt og skulpturelt spøgelsestræ, der lyser sølvgråt – spøgelsesgråt.

Billede1

Der er nu ikke meget spøgelse over træet. Det er ret så livskraftigt. Der er heller ikke så meget træ over det, nu jeg kigger ordentligt efter. Det er en lille busk med grå grene, hvor bladene er grønne på oversiden og grå på undersiden.

Billede6

Corokia Cotoneaster hedder spøgelsestræet, og det stammer oprindeligt fra New Zealand. Der er også dem, der kalder det et sølvtræ. Det må være dem, der er bange for spøgelser.

Billede5

De er ret dyre, de spøgelsestræer. Derfor blev jeg glad, da jeg i foråret fandt et lille eksemplar til kun 49 kr. Det har stået godt i betonkrukken hele sommeren og er blevet mindst tre gange så stort. Man behøver derfor ikke købe det største, man kan finde. Det klarer det selv, hvis det har det godt. Spøgelsestræet vil gerne holdes fugtigt. Det ser ellers ud som om, det er sådan en vindtør sag, men vand vil det gerne have. Ikke så det sopper, det er der få planter, der kan lide. Bare velbehageligt frodigfugtigt.

Og så kan det leve både ude og inde. Det kan tåle ned til 7 graders frost. Mit får lov at blive ude. Jeg kan altid trække krukken ind i drivhuset, hvis det bliver for koldt eller for stormende. For et rigtigt spøgelsestræ skal da stå ude under fuldmånen og lytte til uglernes tuden og vindens susen i træerne.

Hov – var det bare et tidselfrø, der svævede over det? Eller var det noget helt, helt andet?

God tirsdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Haven, Lidt af hvert og tagget , . Bogmærk permalinket.