Som hånd i handske

Der var meget, jeg ikke vidste, da vi flyttede fra byen og ud på landet for snart 14 år siden.

Billede6

For eksempel vidste jeg ikke, at man får større hænder af at bo på landet. Ja – det er rigtigt. Man får faktisk større hænder. Man bruger hænderne mere. Meget mere. Haven er 10 gange så stor, der er tidsler og brændenælder på 2 meter, og der skal stables brænde og fældes og beskæres i én uendelighed. Det giver gode muskler i hænderne.

Se engang på gamle landmænd. Hænder som ladeporte.

I løbet af det første år voksede mine hænder en handskestørrelse – fra 7 til 8. Og det ved jeg, fordi jeg bruger handsker. For én ting har jeg lært. Man skal have handsker på. Med handsker kan man løfte meget mere og tage bedre fat. Man er ikke så bange for at rive sig eller slå sig eller få splinter i fingrene. Gode arbejdshandsker – tilpasset de mange forskellige gøremål – er et must.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

De almindelige til groft brug behøver ikke være dyre. Faktisk må de ikke være dyre, for man slider et par eller tre op hvert år. Jeg har de grove handsker til brændestabling og tunge løft, og jeg har langærmede handsker til rosenklipning og brændenælder. De langærmede er de fine, blomstrede fra Garden Girl, som min søde Bondemand har købt til mig hos Haveshoppen.

rosenhandsker

Vi har et par svejsehandsker liggende ved brændeovnen – og et par ved grillen.

Billede9

De beskytter mod varmen og går tilpas langt op ad armene til, at man ikke brænder sig eller får gnister på huden, når man roder med ilden.

Nitrile engangshandsker er geniale, når man skal ordne og skære mange chili til syltede chili.

Billede11

De almindelige engangshandsker trænger chilisaften igennem, så ens fingre bliver røde, hudløse og brændende. De almindelige engangshandsker er til gengæld rigtig gode til at støbe betonhænder i.

Billede1

Hos Engelbert Strauss, der også sælger til private, kan man købe mange forskellige slags handsker til en fornuftig pris. Også i damestørrelser. Prøv for eksempel at se her:

Nitrilhandsker_Monza-7907-2-635708989870141201

Det er den slags handsker, jeg bruger til lugning og almindeligt havearbejde.  Man kan holde fast med dem, og de er vandtætte.

Billede3

Handsker er gode. For selvom man gerne vil bruge sine hænder meget, vil man jo også gerne have pæne hænder uden rifter, uden (alt for mange) knækkede negle og  uden (alt for meget) hård hud.

Jeg er så glad for, at jeg lever i en tid, hvor man kan handle på nettet. Man betaler godt nok fragt, men det er ikke så dyrt, som det er at køre ind til byen og finde – og betale en formue for – en parkeringsplads. Parkeringsbøder får man heller ikke, når man kan hente sine pakker i Brugsen.

Indlægget er sponsoreret, og vist indeholder det reklame, men også i den grad et par fornuftige ord om at huske de der handsker.

God tirsdag.

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Haven, Lidt af hvert og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Som hånd i handske

  1. Lisbeth siger:

    Ja og det er vigtigt at huske handsker, det ved vi. Men jeg vidste ikke, at hænderne blev større🙂
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.