Inde i drivhuset bor Skønheden og Udyret. Og som i Disneyfilmen – en af mine yndlings Disneyer – er Udyret en rigtig prins, og Skønheden en rigtig skønhed af den ikke helt almindelige slags. De lever lykkeligt sammen derinde i deres lune verden.
Alting står så smukt inde i drivhuset. Det er ikke regnet eller blæst i stykker, og sneglene har ikke ædt det hele. Det står, som det skal, og det er en fornøjelse at gemme sig for vind og regn derinde under glastaget, hvor der dufter af tomater.
Det synes Udyret, vores tudse – altså prinsen – også. Han bor i en væltet potte, hvorfra han betragter mig med sine tudseøjne, når jeg pusler og planter. Men kommer jeg med kameraet, bliver han genert, vralter om bag plantesækkene og gemmer sig i det grønne.
Vores drivhus er ikke kun fyldt med spiselige afgrøder, selvom de store aubergineplanter, chilierne og tomaterne fylder en del og laver en urskov, hvor en tudse kan forsvinde fuldstændigt.
Der er også blomster, der bare er til pynt. Rosenslyngeren slynger sig sammen med sommerblomster og potteplanter på ferie.
Og Skønheden nyder sin vinduesplads. Hun er en underskøn kalla, som jeg købte løg til i Aldi, da der var restsalg på løg i foråret. Der gik lang tid, før de første spirer dukkede op fra potten, og jeg havde næsten opgivet. Det var jo lidt sent på sæsonen, så måske var det for sent? Det var det ikke. Her er hun i al sin pragt. Skønheden.
For nogle år siden, havde vi en tudse, der overvintrede i en sæk med så- og priklemuld inde i drivhuset. Mon det er den samme tudse, der er der endnu? De siges jo at kunne blive gamle. Jeg skal i hvert fald sørge for, at han har et sted at gemme sig igen i år. Og løget til kallaen vil jeg også passe godt på, så de sammen kan finde ud af deres vinterhi næste år og igen nyde sommeren i drivhuset.
God fredag.
Kære Karen. Jeg er så stor fan af dine daglige updates og læser dem gerne i klumper, når jeg er i tog eller venter (som nu i kø i borgerservice for at få nyt pas). Men: send straks foto af tudse, please. Kunne ikke lokalisere ham på drivhusbilledet. Og vil gerne beder om foto en af de nærmeste dage, please. Kh Hanne
LikeLike
Søde Hanne 🙂 Hr. Tudse er genert. Når jeg kommer med kameraet, er han tudsehurtig til at vralte om bag planterne. Hvis jeg får ham på billede, viser jeg det selvfølgelig. Måske skulle jeg dække op til ham med små snegle på pyntelige fade, så han blev distraheret? Kh, Karen
LikeLike
Det lyder som en god ide. På kongeligt porcelæn! 😉 (Man ved jo aldrig, hvad en tudse har været vant til, før den blev tudse…..)
LikeLike
Forekommer mig bekendt
LikeLike
🙂
LikeLike
kaotisk skønhed????? ja, der kan gemme sig megen skønhed i sådan et driverthus
og snorlige rækker af Planten en Bloemen kan være en fryd for øjet men lidt kaotiske tilstande har nu også deres charme
god Weekend til alle på Dalsgaarden
LikeLike
Kaos er der, hvorfra alting har sit udspring. Og der er bare intet i mit liv, der er snorlige 🙂 Også god weekend til jer to!
LikeLike
Jeg har heldigvis altid haft mange tudser og vinbjergsnegle. Sidste år gav jeg to store og fire små snegle til min læge, så hvert familiemedlem fik sin egen snegl. Dem blev ikke mindst børnene meget glade for – de havde nemlig aldrig set den slags snegle før. Den bette på fem år sagde straks “Uh, de er ulækre!” Så kunne jeg jo fortælle hende, at de netop var meget smukke, og at man skal passe godt på dem – så syntes hun, det var sjovt at have sin helt egen snegl …
Jeg læste om en dame, der brugte gift mod ‘dræbersneglene’; det døde hendes vinbjergsnegle også af – og de laver ellers ingen ulykker, hvor de færdes.
God weekend!
LikeLike
Også god weekend til dig, Elsebeth 🙂
LikeLike