Hjertegræs

Jeg har fundet et sted, hvor der vokser hjertegræs.

Billede2

Ikke bare en enkelt tue, men en hel skrænt fuld. Lige nedenfor en stor bestand af blæresmælde, der var det, der først fangede mit blik.

Billede4

Hjertegræs vokser bedst på lysåbne voksesteder med tør, næringsfattig og kalkrig jord. Det er ikke så almindeligt i Østjylland, hvor jorden som hovedregel er leret. Men af og til skaber mennesker helt utilsigtet de rigtige vokseforhold for planter, der ellers er sjældne på egnen. Når de bygger huse og veje.

Billede2

En af de mange skrænter, der er skabt der, hvor man har ført E45 over de små veje, vi kører på, har åbenbart fået den helt rigtige jordsammensætning til hjertegræs.

Billede1

Og så er det kommet der. Med en fugl, måske? Eller var frøene i jorden? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at der var nok til, at jeg ikke var ked af at plukke en lille buket af de lette, fine strå med de små, hjerteformede aks.

Billede3

God onsdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert, Naturen og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Hjertegræs

  1. Elsebeth siger:

    Til lykke med fundet, dit heldige asen! Sådan en skrænt var der i min barndoms landsby, og jeg har endnu ikke kunnet finde dem siden, selvom jeg har ledt og ledt på magre skrænter.
    Til gengæld er jeg leveringsdygtig i frø fra vilde kongelys. I nærheden er der en skrænt med dem. For flere år siden ringede jeg på hos damen og spurgte, om jeg måtte snuppe et par af de visne stængler. Hun var sørme sød – hun tog greben og gravede et par små planter op til mig. Dem plantede jeg og lagde de visne på jorden – så nu har jeg masser. Nogle er kæmpestore planter, fordi min jord er så god.

    Like

  2. Lisbeth siger:

    Jeg har den i haven, de er skønne.
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.