Verden er våd og lys,
himlen er tung af væde …
Hjertet er tungt af lykke,
lykkeligt nær ved at græde.
(Morten Nielsen, 1943)
Nattens regn og torden har efterladt alting dryppende blankt. Vandet løber stadig ned ad vejen, og de hvide skærme nikker under vægten af vand.
Det drypper fra træerne. Der er grønt, regnskovs-frodigt, hvor end man kigger hen.
Regnen har fyldt fuglebadene op rundt omkring i haven.
Blomsterne står tunge af vand, og jeg sværger, at græsset er vokset i nat.
Køerne har fået brusebad – alt er gennemvådt. Vejr som dengang man var barn og cyklede i skole på en våd cykel med våd sadel i dagene lige før sommerferien. Dengang håbede man på solskin snart. Det gør man også nu.
God mandag.
Her dufter det lysegrønt af græs…
Tak for morgenvåd hilsen fra Skivholmes grøfter og kanter
LikeLike