Nu blomstrer æbletræet

Det enorme, gamle vildæbletræ i hegnet blomstrer. Hvert år er det et fantastisk syn. Millioner af hvide blomster, der får træet til at svæve som en sky over marken.

Billede1

Træet er meget gammelt og har flere stammer. Det er sikkert sået af en fugl engang og har anbragt sig med naturens vanlige sans for kreativt design. Under træet har vi stillet en stenbænk, hvor man kan sidde lidt og nyde udsigten gennem de blomstrende grene, når man går tur. Det er en dejlig plads.

Billede2

Knopperne har et rosa skær, og når blomsterne springer rigtigt ud, er de hvide. Kridhvide.

Billede9

Æblerne, når de kommer, er små og ofte lidt plettede. De smager godt. Små og intense.

Billede12

Men det er nu, lige nu, hvor træet blomstrer, det er allersmukkest.

Billede8

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Nu blomstrer æbletræet”

  1. Sikke et imponerende syn, det er da det største æbletræ jeg har har set, og sikke en skøn plads på bænken med udsigt over markerne. De er så smukke æbleblomsterne lige nu, vi nyder også synet herhjemme i æbleplantagen, mine yndlings er også dem med de lyserøde knopper.

    Like

Der er lukket for kommentarer.