Man putter et løg i jorden i oktober. Så venter man. Så let er det at få en date med en tulipan. Næsten. For der kan komme en sulten mosegris forbi. Så venter man forgæves, som ham der går frem og tilbage foran restauranten, mens han skiftevis ser på uret og spejder op og ned ad gaden efter den udeblevne skønhed.
Ræven kan også godt lide at grave tulipanløg op, så det er alligevel lidt at et sats.
Derfor bliver man endnu mere glad, når sådan en smuk, fyldt tulipan dukker op i bedet i maj. I efteråret blev jeg – helt som altid – fristet af de nedsatte poser med tulipanløg. To poser tulipanløg for 20 kroner i Lidl. Gik det galt, ville det økonomiske tab være begrænset. Det gik ikke galt.
De kommer alle sammen. Både de smukke fyldte, der ligner pæoner, og de fine stribede, liljeblomstrende.
Der er også lilla papegøjetulipaner på vej.
Tulipanfest.
På skrænten, midt i virvaret af skvalderkål og andet utøj, dukkede to røde tulipaner op, præcis som jeg havde ønsket. Det er ikke løg, jeg har lagt. De kom bare. Det er en af de gammeldags sorter, som jeg vil købe til efteråret og sætte netop der på skrænten, som enkeltblomster, som udråbstegn i det grønne.
Så kan de mere eksotiske tulipaner bo i blomsterhaven mellem bygningerne, og de røde kan bo på skrænten mellem udsigtshaven og marken. Der er en plads til alle, hvis man kigger sig lidt om.
Og nu vi er ved tulipaner: Det er ikke spor sært, at nogle kalder magnolier for tulipantræer, vel?
God lørdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Hej Karen. Det er nogle flotte tulipaner du har i haven. Og mellem skvallerkål. Jeg har lavet pestro af skvallekål, det smager godt.
LikeLike