Grå blade og rosa blomster

Normalt er jeg ikke meget for kalanchoe – brændende kærlighed eller koraltop, som den blev kaldt dengang nede i halvfjerdserne, hvor den kun fandtes med orangerøde blomster og mørkegrønne blade. Men også indenfor planteverdenen går udviklingen stærkt, og forleden mødte jeg en ny lille potteplante, jeg først ikke kunne se noget genkendeligt ved. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det faktisk var en kalanchoe – en med lyse grå blade og sartrosa blomster.

Billede2

Bløde farver, stille farver og meget yndige farver.

Billede3

Nu må vi se, hvordan den arter sig. Om den holder, eller om den er en ‘buket i en potte’. De grå blade vil være kønne hele året, og er den ligeså livskraftig som sine formødre, tror jeg, der er en blomsterforædler, hvis lykke er gjort.

Billede1

Den passer lige ind i den romantiske stil, som jeg er så glad for, og den kan sikkert også stå ude om sommeren, hvis sommeren ikke bliver alt for våd. For der er én ting, jeg husker fra halvfjerdsernes brændende kærlighed. At de som de sukkulenter, de er, ikke holder af alt for meget vand.

God onsdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Grå blade og rosa blomster

  1. Lisbeth siger:

    Hej Karen
    Vi er helt enige om planten Brændende kærlighed, den er jævnt kedelig, men den her er godt nok fin, jeg kan godt forstå, du blev fristet af den.
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.