Forårsregn med frisk vand til alle

Selvom temperaturen og regnvejret er ligesom i efteråret, er det alligevel helt, helt anderledes. Forårsregn dufter anderledes. Og den føles kold og klar som kildevand, ikke kold og klam. Der dufter af jord (og lidt af gylle – vi er vel på landet), fuglene pipper og synger, og knopperne vokser på træer og buske. De små løgplanter strækker sig og labber vandet i sig med kronbladene.

Billede2

Det er en begyndelsesregn og ikke en afslutningsregn.

Mirabellerne er begyndt at blomstre.

Billede1

Mon der kommer et par varme dage i blomstringstiden, så der kommer mirabeller på træerne? Eller var sidste års overdådige høst nok til at trætte træerne et par år frem? Det vil tiden vise.

Regnen har fyldt fuglebadene i haven til stor glæde for både hund og kat. Vandet i fuglebadene smager åbenbart meget bedre end vandet i vandskålen, ser det ud til.

Billede1

Jeg har ikke prøvet nogen af delene, men jeg føler nu også, at jeg labber forår i mig derude.

God torsdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert og tagget . Bogmærk permalinket.

4 svar til Forårsregn med frisk vand til alle

  1. tcat1983 siger:

    Jeg synes nu også at forårs regnen føles anderledes og duften er anderledes. Hvor efterårs regnen er sådan øv agtig mens forårs regnen er mere ah nu kommer der nærring til at det gode, hyggelige, flotte i haven…
    Måske det også er det at man går den gode vejr imøde, den gode tid med lange lyse dage sol, varme mv.

    Like

  2. Skønne glimt, Karen. Jeg har ikke tænkt over forskellen på forårsregn og efterårsregn – men det er da helt rigtigt, at de nye små knopper og de glade krokus gør, at regnen opleves helt anderledes. Og her er der solskin, det går den helt rigtige vej🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.