Spirefryd

Ude skinner solen, og der er rim på drivhuset og græsplænen. Marts. Stæren sidder gnækkende i toppen af kastanjen og mener selv at synge noget så vidunderligt. Han vipper med vingerne og udfører en række sære stære-bevægelser, der må virke uimodståelige på det modsatte køn – håber han. Held og lykke, stær – vi glæder os til unger i kassen, men knap så meget til de hvide pletter på taget…

Inde i stuens vindueskarme står de to minidrivhuse, og det myldrer af spirende planteliv.

Billede3

Tænk, at de små bitte rosenslyngere om få måneder vil kunne dække et klatrestativ med rosa klokker.

Billede4

Chilierne vokser til, og der skal snart tyndes ud i dem. Fire forskellige slags er der.

Billede4

I går blev der sået igen.

Billede1

Aubergine, ananaskirsebær og to slags tomater. Det er første gang, jeg forsøger mig med auberginer – er spændt på, hvordan det går?

Billede2

Jeg har fundet en zinkbakke, der passer nøjagtigt til såbakkerne – de står jo inde i stuen, så det må altså godt se lidt pænt ud.

Først hen i maj bliver de sidste frø sået inde. Agurker og de mange slags squash og græskar. De udvikler sig så hurtigt, at det kan være svært at få plads til dem inde, mens de venter på Grundlovsdag, hvor jeg plejer at plante dem ud i henholdsvis drivhuset og markbedet.

Der er mange brikker, der vil falde på plads i havelivet i løbet af de næste måneder.

God onsdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Haven, Naturen og tagget , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Spirefryd

  1. Annette siger:

    Rosenslynger har jeg aldrig før set. De er godt nok fine.

    Like

  2. Elsebeth siger:

    Det er så livsbekræftende, når der er én, der begynder, hvor en anden slap.

    Like

  3. Elsebeth siger:

    Da jeg købte mit hus, var der en fuglerede højt over havedøren! Det var et meget dårligt sted, for stæreungerne bakkede lige måsen ud, så den blev taget ned – det var ikke kun terrassen, der var udsat for svineriet …
    Det er godt have en tidligste udplantningsdag – min har altid været min datters fødselsdag, den 6. juni – det er til at huske.

    Like

  4. Piskeriset siger:

    Hm… hmmmm… måske man skulle sætte noget til at spire nu? De sidste par år har jeg valgt at købe de krydderurter, jeg planter i bedet, men måske jeg skal eksperimentere lidt mere med at så frø denne gang? Det vil jeg lige overveje – inspireret af dig🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.