Kvidren i tågen

Morgenen startede med frost. Rim på tagene, rim på drivhuset og rim på de små erantis.

Billede3

Mens temperaturen sneg sig op mod nul, steg tågebankerne op fra engen og slugte landskabet.

Billede1

Koldt og fugtigt. Hænderne dybt begravet i lommerne, løbende næse og vand i øjnene.

Billede3

Forår? Man kan næsten komme i tvivl. Og alligevel ikke. Fra træerne ved bækken, fra træerne på skrænten, fra skoven og fra haven er der en kvidren, en pippen og en fløjten. Fuglene ved, det er forår. De er begyndt at synge igen. Solsorten synger fra toppen af et grantræ. Spætmejsen fløjter, bogfinkerne siger deres evige ‘det det det det kan jeg sige ligeså tit det skal vær’, spurvene pipper, lærken synger og mejserne kvidrer. En flok stære skræpper i kastanjen.

Sangen varer lige til engang hen i juli, hvor de – efter masser af slåskampe, flere kuld unger,  op mod 50.000 ture ud efter mad til ungerne, og sang i alle de mange lyse timer – bruger den sidste del af sommeren på restituere sig lidt, så de kan overleve vinteren og starte forfra til marts.

Og i løbet af formiddagen tør marken, husene og de små gule forårsbebudere op igen.

Billede10

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 thoughts on “Kvidren i tågen”

  1. Hej Karen
    Meget levende beskrevet, det passer også her. Føj hvor var det tåget, men det tog fuglene sig ikke af, heldigvis. For det er da foreløbig det eneste opmuntrende i det her grå vejr. Solen prøver at titte igennem her, men nemt er det ikke.
    Kh Lisbeh

    Like

Der er lukket for kommentarer.