Hvornår kommer der noget mad?

Nu har jeg snakket pynt i flere dage, og jeg kan næsten høre mumlen i krogene om, hvornår der mon kommer noget mad på bloggen igen? Det varer nok et par dage, før der kommer noget helt nyt, må jeg nok indrømme.

Vi har rigtig meget at se til for tiden. Bondemandens regnskabsfirma står på gloende pæle på grund af årsafslutninger og momsafregninger, jeg passer gæster i B&B’en, arbejde og da ikke mindst påske- og forårspynt,

Billede3

og der er genbrug af de gode, gamle og velprøvede opskrifter.

I går lavede vi kylling på en bund af perlebyg med rodfrugter, og hvis du ikke har prøvet den endnu, er det da vist på tide? Perlebyggen er rigtig god til at opsuge smag fra de andre ting i fadet, og den bliver blød og risottoagtig. Hvis du er skeptisk overfor perlebyg, så prøv det alligevel. Jeg blev overbevist, og så kan du sikkert også blive det?

Billede2

Samtidig er det en god og billig ret, og så bliver der flere penge til blomsterfrø, ikke?

Billede1

Det er nu, det store udvalg er der, så det er nu, der skal lægges på lager.

Billede4

Det er stadig lidt tidligt at så de fleste planter, men noget kan man godt gå i gang med. De fleste stauder vil gerne have kulde for at spire, og kulde er vi i den grad leveringsdygtige i – også selvom det officielt er blevet forår.

God torsdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert. Bogmærk permalinket.