På jagt efter forårstegn og andet spændende

På jagt efter foråret i haven. Erantis er dukket op hist og her.

Billede10

Ved siden af dem står en baby-helleborus – en foetidus – en stinkende nyserod. Men hvad med vintergækkerne? Og Dorothealiljerne? Og alle de andre?

Vintergækker fandt vi – hunden og jeg. De er kun ganske små endnu, men de er der.

Billede5

Og således veltilfredse med tingenes tilstand, gik vi ud på græsmarken for at gå en tur. Mine øjne havde nu indstillet sig på at kigge ned  – efter små ting, og så fik jeg øje på dem. Nogle af naturens små skjulesteder.

Billede6

Under lidt strå, et musehul. Og pludselig kunne jeg se mange flere – marken er fuld af musehuller.

I den store dynge grene fra de prikne slåen ovenfor skoven (en bunke, der har ligget der længe, og som langsomt synker sammen, mens den giver læ til småkræ) er der et hul og en tydelig veksel, der fører hen til hullet. Jeg tror, det er haren, der gemmer sig derinde. Der er trygt og godt, og der er mad lige udenfor.

Billede8

Det kunne også være ræven, men der lugter ikke af ræv, og så – ja – så er det ikke ræven.

Billede7

Man skal nu ikke gå og kigge ned hele tiden. Man skal også kigge op – og ud. I hvert fald, når udsigten er til det. Det er den – selv en grå dag i februar.

Billede9

Men sjovt var det nu at få øje på de små verdener, der gemmer sig i vores store.

God tirsdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Haven, Lidt af hvert, Naturen og tagget , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til På jagt efter forårstegn og andet spændende

  1. Karen siger:

    Godt observeret.

    Like

  2. Lisbeth siger:

    Der er så dejligt ude på landet, udsigten er skøn, hvor er vi heldige med vores omgivelser.
    Kh Lisbeth

    Like

  3. Hansi siger:

    vi mangler Erantis men dem kan vi grave op og flytte ind i Haven, Liljekonvallerne er begyndt at vise deres grønne Skud og Magnolia Stellata har Knopper ligesom Troldhasseln har fået Rakler.Ja Foråret er på vej vi glæder os til at komme i Haven.BTW Musene overlever ikke i Kattebyen skulle være der en der overlever så snupper Foxien den
    God Tirsdagsdag

    Like

    • Det er en skøn tid, vi har foran os. Puma ville blive meget tyk, hvis han åd de tusinder af mus, der er her. Men han skal jo også dele med ræven og rovfuglene🙂

      Like

      • Hansi siger:

        Ja heldigvis er der andre der nyder godt af Musestegene en Kat der tramper af sted i stedet for at liste er tihvertifald ikke ret flaterende,vi har en Nabokat(Mainecoon) der vejer ni Kio og han tramper

        Like

Der er lukket for kommentarer.