Finder du af og til plasticposer med mærkelige klumper ‘et eller andet’ i din fryser? Eller har du pludselig 7 pakker frosne ærter, men ingen majs? Det røde der – er det tomater eller jordbær? Kan du huske, om den suppe, du frøs ned, var kylling eller okse?
Nu er der hjælp at hente. Der er kommet en ny app til Android, der hedder Frostbyte. Den kan holde styr på fryserens indhold for dig. På telefon og på tablet.
App’en kan nemt og hurtigt hjælpe med at få helt styr på frostvarerne. Styr på, hvilke varer, der er i fryseren, hvor længe de har været der, og om de er ved at nærme sig – eller har overskredet – udløbsdatoen.
Frostbyte kommer med forskellige forudinstallerede kategorier som brød, oksekød osv., men du kan selv tilføje et ubegrænset antal kategorier, undergrupper og enheder, efterhånden som du får brug for dem. Det er nemt og hurtigere, end man skulle tro. Og det skal det også være, for ellers gider man ikke, vel? Og så er man lige tilbage i sumpen.
App’en har en UFO funktion, hvor man kan søge på ‘Uidentificerede Frosne Objekter’, og man kan trække en liste over ting, der nærmer sig – eller har overskredet – sidste salgsdato. En god måde at undgå madspild.
I app’en kan man oprette andre steder, hvor man har ting – for eksempel fryser 1 og fryser 2. De hedder ‘opbevaring’ i app’en. Jeg har også oprettet mit køkkenskab – det med dåser og syltetøj, kaffefiltre og plasticposer og alt det der, så jeg ved, hvor meget solbærsyltetøj, hvor mange dåser flåede tomater etc., jeg har i skabet.
Når jeg er ude og købe ind, kan jeg kigge på telefonen, hvor app’en også ligger (den kan lave en back-up oppe i ‘skyen’), og der se, om jeg skal slæbe tomater med hjem, eller om vi allerede har. Det kan den også bruges til.
I går oprettede jeg endnu en enhed: Frøkassen. Nu kan jeg holde styr på, hvor mange slags frø (nemlig ret mange), jeg egentlig har, uden at rode hele kassen igennem.
Appen kan fås på Google Play – lige her. Den har også en hjemmeside, hvor man kan finde svar på spørgsmål, man måske kunne have.
Det er min bror, der til daglig laver IT systemer for Grundfos, der har udviklet app’en, og jeg har sammen med blandt andet min svigerinde været tester på den. Jeg synes, den er rigtig smart. Prøv den og se, om det er noget for dig – det håber jeg, det er.
God mandag.
Hej
Jeg har lige hentet appen og tror jeg bliver rigtig glad for den. Dog kan jeg ikke finde ud af at slette en varer eller en gruppe? Hvordan gør jeg det?
Et godt fif til en opdatering, kunne være at der i appen var lidt info omkring holdbarhed af forskellige varer i f.eks. Fryser. 😊
LikeLike
Hej Mette,
Du skal swipe til højre for at slette, og du må meget gerne sende forslag til min bror. Hans mailadresse er på appens website (link i indlægget).
Vh, Karen
LikeLike
Koster 20,- og man kan kun betale med Mastercard eller visa 😦
LikeLike
Hej Britta. Det er noget playbutikken er ansvarlig for.
Vh, Karen
LikeLike
Meget tjekket og vildt stuktureret !! Respekt 🙂 Jeg har bare en bette fryser og et lille hushold, så klarer mig. Men synes ideen er genial 🙂
LikeLike
Jeg synes også, det er smart. Men med kun en lille fryser er det nok overkill med en app 🙂
LikeLike
Sikke et redskab – det er en god hjælper/husker 🙂
Findes den mon osse til iOS ?
LikeLike
Hej Tove,
Nej, kun til Android. Man skal tilmelde sig som Apple udvikler og betale 99 USD om året for at få lov at lave noget til æbleprodukterne, og det er lidt rigeligt for en privatperson.
vh/Karen
LikeLike
Den ser spændende ud. Tak for tippet :). Jeg har hentet den, og jeg kan se, der i forvejen er nogle varer indtastet i app’en – sikkert for at vise, hvordan det fungerer. Jeg kan dog ikke finde funktionen til at slette dem. Mon du også kan give et tip til det?
LikeLike
Gå ind under opsætning, vælg det, du vil slette og swipe det ud til højre. Så spørger den, om du virkelig vil slette, og så siger du ja 🙂
LikeLike