Natten til lørdag landede en dyne på en 10-15 centimeter sne. Tyk, tung sne.
I Aarhus Kommune, der starter lige oppe ad vejen, havde de nok læst vejrudsigten og besluttet sig til at spare snerydningen, når det alligevel skulle blive tøvejr i dag. De skal nok bruge pengene på at bygge isbjergshuse og holde kulturår og den slags inde i byen, og det gør da heller ikke noget, for vi ved jo så nogenlunde, hvor vejen er. Det er godt at vide, for helt åbenlyst er det ikke.
Det var faktisk ret flot i al sin hvidhed. Jeg stoppede og tog et billede ved Borum Vestergård, hvor vejen deler sig.
Der tog jeg også et billede i august. Et billede af det gyldne høstlandskab.
Varme, gyldne farver. Sikke en forskel.
God dryppende tøvejrs-søndag.
Ironien er til at få øje på 🙂 Dejligt med et sommerbillede.
Kh Lisbeth
LikeLike
Ironi? Hvem mig? Det kunne jeg da aldrig finde på 😉 I dag er det hele hvidt – også luften, der er tyk af tø-tåge. Man kan ikke se 50 meter væk…
Kh, Karen
LikeLike