Et mislykket projekt og et nyt på vej

Det handler nok i virkeligheden om at have svært ved at give slip. Måske endda især om at have svært ved at give slip på pengene. Hvert år har jeg planer om at blive selvforsynende med et eller andet til næste års dekorationer – vel at mærke: et eller andet, jeg har betalt gode penge for. Tanken ligger der altid: kan man ikke gøre det selv??

Sidste år var det echeveria – de små husløgslignende sukkulenter.

Billede7

Jeg havde læst, at de var lette at formere. Et blad i sandblandet jord, moderat fugtighed og vupti – nye echeveria. Det lykkedes ikke. De blev ikke til noget. Så pyt – det er prøvet.

I år går jeg og spekulerer på noget andet. Pudemos. Det købte jeg en kasse af til juledekorationer, og jeg ved, at man bare kan gemme puderne og vande dem, når man skal bruge dem. De bliver fint grønne igen, og jeg har gemt de kønneste af puderne af samme grund.

Billede3

Men så har jeg tænkt: når der vokser så meget andet mos på vores nordvendte skrænt, kan man så få pudemosset til at vokse der også? Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald prøve. Når vejret igen bliver mildere, vil jeg vælge nogle puder ud, vande dem godt igennem og sætte dem på skrænten. Så får vi se.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

15 thoughts on “Et mislykket projekt og et nyt på vej”

  1. Hej Karen.. Ja det er rigtigt… Jeg har som regel noget tilbage fra julen.. Det ligger jeg om imellem nogle store træer… Ikke for lyst… Så bruger jeg af det senere – så det er aldrig blevet til mere !!! Sidste år hakkede fuglene desværre i det…
    Husløgene er heller ikke så svære… Passer du på med frosten… men heller ikke for varmt og tørt her om vinteren… Pøj pøj med det hele..
    Knus Susanne

    Like

    1. Hej Susanne – Vores skrænt op til græsmarken vender mod nord, og der vokser der flere forskellige slags mos. Jeg vil prøve at sætte det der. Måske kan det sprede sig? Jeg håber det i hvert fald. Knus, Karen

      Like

  2. Dette er opskriften på at lave mos på ting. Det må jo så også kunne tages af og placeres der hvor man måtte ønske det, i dekorationer f.eks.
    DIY Moss for the Garden – Blend up 1 Part Moss, 1 Part Sugar, 2 Parts Beer… pour or brush over pots, stone or pavers and moss will grow!

    Like

Der er lukket for kommentarer.