Sikke en dejlig jul

Sikke en dejlig jul det har været. Juleaften blev holdt hos os, og jeg elsker at få lejlighed til at tage de fine arvetallerkener frem, pudse glassene og lave en smuk blomst til bordet.

Billede1

Jeg elsker også at lave maden – and, steg, rødkål og hele moletjavsen på bedste, totalt traditionelle vis.

Billede3

Min søster tog billedet med mobilen – afslørende…. men der skal vel også være lidt til de firbenede, ikke?

Jeg elsker også juletræet. At pynte det, at gense pynten fra den ‘store kasse med julepynt’ og snakke lidt med uglen om, hvor den gerne vil hænge i år.

Billede4

Og når træet står tændt juleaften, og lysene spejler sig i kugler og pynt, og man synger alle de sædvanlige julesange og salmer, flytter lidt på trykket og synger om den ‘lede stjerne’, ‘der lyse for os vilde‘.

At give gaver. At få gaver.

Juleaften er noget af det bedste, og så kan en vis københavneravis skrive F*** Julen alt det, de vil. Det kan vi ikke tage os af. Vi går i kirke, laver og spiser julemad, synger ved juletræet og pakker gaver ind og op. Og vi nyder det fuldt og helt.

Billede2

Første juledag var vi til julefrokost med den del af familien, vi ikke holdt juleaften sammen med. 2. og 3. juledag var vi i mit barndomshjem i Hjørring. Man vil jo så gerne se alle i løbet af julen, hvis det kan lade sig gøre, og det lykkedes næsten i år.

Det har virkelig været en dejlig jul. Nu kan maven vist ikke tåle mere julemad, og resten af kroppen kan ikke tåle flere sene aftener. Men julen er jo også overstået. I hvert fald de hellige juledage.

For egentlig slutter juletiden først, når de tre vise mænd når frem til Bethlehem, og det gjorde de først i begyndelsen af januar. Jeg har juleferie indtil den fjerde, og derfor vil det være jul hos os lige til Helligtrekonger – bare knap så intenst. Det meste af pynten bliver indtil da. Og det gør følelsen af julefred og glæde også.

God 4. juledag!

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert og tagget . Bogmærk permalinket.

5 svar til Sikke en dejlig jul

  1. Susanne siger:

    Hej Karen….
    Forsinket glædelig jul – og et godt nytår til jer…..
    Glæder mig til at følge med hos dig også i det nye år –
    forhåbentlig får jeg nu tid til at kigge ud til dig og din B&B…
    De bedste hilsner
    Susanne

    Like

  2. Tak for en dejlig jul🙂 og ikke mindst julemad – mums🙂

    Like

  3. Ellen siger:

    Skønt at tænke tilbage på en god og festlig jul sammen med familien. Her holder vi også traditionerne i hævd, fordi de er med til at skabe et godt familiefællesskab.
    Flot blomsterdekoration til julebordet!
    God mandag
    Ellen

    Like

Der er lukket for kommentarer.