Glas og oasis

Der er den gode ting ved glas, at man kan se igennem det. Derfor vil jeg også meget hellere have mine julesmåkager stående i store patentglas end i dåser. Man kan se de lækre kager – og man kan se, om der er flere tilbage.

Billede3

Der er småkager med rosmarin, ingefær og chili, der er hjemmebagte bastogner, og der er brunkager bagt efter Camilla Plums opskrift (men uden sukat!). De står på det lille bord i køkkenet sammen med vagt-madonnaen. Og over dem hænger Sankt Hans-heksen på opslagstavlen. Sådan kan de få lidt udfordrende samtaler om livet og døden. Ellers bliver det bare kedeligt for dem begge to, tænker jeg.

Også Sankt Therese er kommet bag glas igen i år.

Billede10

Og det får mig frem til det med oasis. Nærmere bestemt våd oasis.

For våd oasis er det bedste, jeg nogensinde har fundet på til adventskransen. Den er lige så frisk, som den var, da jeg lavede den.

Billede9

Men Sankt Therese stod også sammen med grønt, der var stukket i våd oasis. Og det er altså en dårlig ide under glas. Pynten mugner i al den indelukkede fugt. Sankt Therese fik mug på tæerne, og det er nu engang ikke særlig helgenagtigt.

Nu står hun mellem tørrede hortensiablomster, og det bekommer hende – og hendes tæer – meget bedre.

God tirsdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert og tagget , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Glas og oasis

  1. anettesflora siger:

    hi hi herligt indlæg, sidder her og smiler, ærgerligt hortensiaen ikke dufter hos Sankt Therese fine fusser;-)

    Like

  2. Pia Moestrup siger:

    Stakkels Sant Therese – det var jo et fælt udbrud af fodsvamp 😖 – godt du fik det behandlet 😉🎅

    Like

Der er lukket for kommentarer.