Cedertræer

Cedertræer. Der er noget næsten mytisk over dem. Libanons cedre, som blev brugt til søjlerne i Kong Salomons palads – og til templet i Jerusalem. Jeg husker mig selv som barn sidde med åben mund og polypper i kristendomstimerne, når der blev fortalt om de mægtige cedertræer. Stammer med en omkreds på op til 12 meter. Op til 40 meter  høje. Kæmpetræer, der duftede livsaligt, og som dækkede Libanons skråninger og gav læ og vand, som pinjerne gør det på blandt andet Tenerife i dag. Fortællinger, der gav næring til fantasien.

I går blev vi de stolte ejere af to cedertræer. De står i potter. De er langt fra 40 meter høje. Kun knap 2 meter. Det er heller ikke Libanon cedre, men Atlas cedre. Det gør ikke spor. De er cedre, og det er godt nok.

Billede4

Indtil videre står der en ved bagdøren, hvor den holder klokken med selskab.

Billede1

Og der står en ved fordøren.

Billede3

Efter jul vil vi plante dem ud i jorden – et sted, hvor de kan få lov at strække rødderne og finde sig til rette her langt, langt fra Atlas bjergene. Vi skal bare lige finde ud af hvor, for selvom de aldrig bliver 40 meter høje, kan de blive pænt store, så plads skal de have.

God lørdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Haven og tagget , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Cedertræer

  1. Fru Friis siger:

    Rigtig smukke træer du har fået, som klæder indgangspartiet til begge sider. Jeg fik selv et i januar i år, og det har hygget sig gevaldigt i en stor krukke. Tror godt den kan klare en sæson eller to mere.

    Like

  2. Lisbeth siger:

    Jeg købte et cedertræ d. 13.4.2013, jeg ved det helt nøjagtigt, for det var den dag min yngste blev gift med sin søde kone.
    Den er ikke vokset meget siden da, og den er ikke nær så stor som jeres, men flotte er de🙂
    Kh Lisbeth

    Like

  3. Hej Karen. Hvor spændende at I har fået cedertræer – jeg glæder mig til at følge dem. Og godt med info – for jeg vidste egentlig ikke så meget om cedertræ – selv om jeg har valgt det til beklædning af mit engang kommende sommerhus🙂
    God weekend.
    Jette

    Like

    • Wow – et sommerhus med 40 meter høje søjler😉 Nej, pjat. Cedertræ er smukt til beklædning, og det holder godt. Det bliver altså spændende, når du kommer så langt, at vi får billeder🙂 Også god weekend og 4. søndag i advent til dig. Så er det lyset ‘med glimt fra alle tre’ vi skal tænde i morgen🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.