Velkommen!

I morgen skulle stormen lægge sig. Så er det igen tid til at samle op, samle sammen og reetablere den udendørs julepynt. Og tid til at hænge dørpynten op. Det er så vigtigt med dørpynt, synes jeg – det siger velkommen til gæster, til postbudet, til julelotterisælgere på under en meter og til os selv, når vi kommer hjem.

Velkommen til – velkommen hjem. Velkommen.

Billede1

Igen i år bruger jeg det grå flethjerte. Denne gang med en lille zinkengel på grøn bund og med en rød sløjfe. Lidt rødt skal der altså til, før det kan blive rigtigt jul.

Hjertet har jeg brugt mange gange – med forskellig pynt.

Billede4

Det er nu dejligt at pakke sine julekasser ud – møde gamle julevenner og stille dem frem og hænge dem op.

Men i dag i stormen skal hjertet blive inde. Ellers skal jeg i bedste fald nok hente det oppe på marken i  morgen.

God 2. Søndag i Advent.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert og tagget , . Bogmærk permalinket.