Er det mon noget man lærer på første år?

Så er det sket igen. Ja – hvad? Jo – det sædvanlige. Hvorfor lærer man det ikke? At når et ellers venligt menneske tager sin professionelle dragt på, kan man ikke længere stole på ham? Ja – det er håndværkere, jeg mener.

Hvorfor tror man altid, de vil komme, når de siger, de vil? Når man laver en aftale, laver om på sine egne planer for at være der – ja, så tror man da, at de vil være lige så ordholdende. Eller at de i det mindste ville ringe og melde fra, så man ikke bruger hele dagen på at vente. Især, når de har sagt ‘det er en aftale’.

Nu har vi oplevet det med murere,

Billede2(denne væg blev lovet færdig inden vinter 2012 – det skete i efteråret 13)

med tømrere, og med malere,

Tag1

(ham her var 5 uger om at få taget malet færdigt, og derefter så vi ham aldrig igen, selvom han også skulle male noget træværk)

med kloakmesteren og med smeden. De lover højt og helligt at komme og ordne det, der nu skal ordnes, og så kommer de ikke.

Denne gang er det entreprenøren, det er galt med. Han lovede højt og helligt at komme og lægge sten omkring pavillonen i forrige uge. Så i sidste uge. Så lovede han at komme i går. Men hvor er han? Det må guderne vide.

Billede10

Og så er det, jeg spørger (med håret strittende af arrigskab): Er det et kursusforløb på første år på uddannelserne? ‘Hvordan man holder gang i flere kunder på én gang ved at love både her og der og så lave noget helt tredje?’

Den eneste gang, det ikke har været sådan, var da pavillonen blev bygget. De lovede torsdag i uge 44, og de kom torsdag i uge 44. De må være selvlærte…

God tirsdag – trods alt.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert og tagget . Bogmærk permalinket.

4 svar til Er det mon noget man lærer på første år?

  1. Malin siger:

    Ha ha, jeg nikker igenkendende! Hvor har vi bare bandet og svovlet mange gange over håndværkere der ikke kommer som aftalt, kommer for sent, eller slet ikke kommer. Måske har du ret; måske får de simpelthen et kursus i hvordan man laver aftaler med 3 kunder ad gangen🙂 Jeg håber, at du nu har fået dine sten omkring pavillonen!

    Like

  2. Bjarne P. siger:

    Nu har det jo været snevejr,men alligevel så er det jo noget vi alle oplever.. Ja der er jo ikke andet end at spørge ind til det. Skorstensfejeren skulle godkende en brændeovn. Der blev ringet og min kæreste blev blæst omkuld i røret omkring det at kunne hun ikke forstå at han ikke lavede noget om eftermiddagen og at han var i bad fra kl. 12 til kl. 1.. Min kæreste er et venligt menneske taler pænt, så det var noget af en oplevelse for hende.. Der er noget galt i Danmark Dybbøl mølle maler helt ad….. ……..

    Like

  3. Lisbeth siger:

    Ja Sofus kan man stole på – i modsætning til andre håndværkere. Jeg forstår din frustration, sådan foregår det også her hos os. Jeg har prøvet at sige til dem, at hvis de ringer og siger, at de ikke kommer, så er jeg ikke så sur, når de kommer. Det virker nogen gange.
    Held og lykke med dine håndværkere irriterende når du har taget fri.
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.