Når lyset svinder i oktober

Man mærker det nu. At det er blevet efterår. Der er dage, hvor det dårligt bliver lyst, men også dage, hvor diset oktobersol fortryller landskabet

Billede3

og fremhæver efterårets glødende farver. Som i går.

Billede1

Som altid kører der en sang i mit hoved – en sang, der passer til årstiden eller tiden på døgnet. Lige nu er det ‘Nu står der skum fra bølgetop’.

Nu står der skum fra bølgetop,
og blæsten river ned og op,
hvad Gud en sommer skabte.
Nu kan alene kærlighed
forhindre, at vi synker ned
i bitterhed – fortabte.

En sang fuld af trøst til dem, der lider af efterårs- og vinterdepressioner. Jeg lider ikke af hverken det ene eller det andet. Ok – det er da lidt træls, når det bliver marts, og det stadig er mørkt om morgenen. Men det er mere utålmodighed end depression. Og alligevel elsker jeg sangen – eller salmen, som det jo retteligt er. Den gør mig glad. Hvem kan andet end at frydes over et vers som dette?

Nu haster skyerne forbi,
og modne æbler falder i
oktobermørke haver.
Gud lukker årets gyldne ring,
og sindet samler sig omkring
de lyse nætters gaver.

Godt, vi har sangene og salmerne – og årstiderne, der har inspireret til dem. Efterårets glød, vinterens  indehygge og gode bøger, sommerens blomster og udeliv og forårets optimisme. Det er jo netop ‘årets gyldne ring’. Det giver en ro at vide, at sådan skal det være, at sådan har det altid været, og at mennesker altid har reageret på det og tænkt tanker om det.

Billede4

God mandag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert. Bogmærk permalinket.

6 svar til Når lyset svinder i oktober

  1. Hej Karen. Og ja, det er en rigtig dejlig salme og en skøn melodi. Jeg havde valgt den for nylig til en gudstjeneste – tænkt at nu var det oktober – men lige netop den søndag morgen var der vindstille og det smukkeste solskin, så det var med et smil på læben at de første linjer blev sunget🙂

    Like

  2. Lisbet Snedled siger:

    Samtidig med at jeg laver græskar suppe, læser jeg din blog. Jeg er vild med dine billeder og salmer jeg ikke kender, som lige giver mening her. Dejen til de gode flute er snart hævet nok, så skal de på plade og så skal jeg i haven og få lagt alle forårets glæder. God mandag til dig.
    Lisbet

    Like

  3. Lisbeth siger:

    Jeg kender ingen af sangene, men nyder dine billeder af sol, det havde vi nemlig ikke.
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.