Det lysner over agres felt

Hjemmearbejdsdag. Referatskrivning. Mails. Men alt i fred og ro, med hunden liggende ved mine trofaste fødder. En ekstra gåtur før frokost.

Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle.
Det sortner over Store Bælt
med sol på kirkegavle.

Billede4

Ok – lige netop Storebælt er det ikke, men agres felter er det da. Sangen spillede inde i mit hovede, da vi nåede hegnet for enden af Østrig. For se, hvad vi fandt: En hasselbusk.

Billede6

Med hasselnødder på. Ikke mange, men nok til smagsprøver – og sikkert også til egernet.

Billede2

Og bag mig, sol, og blød mig, regn.
Jeg plukker mine nødder
og trasker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder.

Lige netop et brombærhegn er det nu heller ikke, men et hegn er det da. Og farverne gløder. Røde blade, røde bær, kvalkved, røn, hyld og benved.

Billede3

Vel rækker høstens solskin kort,
men rønnens bær står røde.
Alleens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.

Sangen – og den tilhørende trasken – fik nu en brat ende, for da vi vendte os om, kom sorte regnfyldte skyer rullende ind over solen.

Billede7

Så kan der pludselig være langt hjem. Men vi nåede det og var i tørvejr, inden det brød løs. Og så var det frokosttid.

Dejligt med en hjemmedag midt i ugen.

Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.

God torsdag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert, Naturen og tagget , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Det lysner over agres felt

  1. Lisbeth siger:

    Den nynner jeg også tit på denne årstid. Især den med gravenstenen, får minderne om barndommen frem. Min far havde æbleplantage i min tidlige barndom.
    Kh Lisbeth

    Like

  2. Smukke billeder til eftertænksomme vers.
    Og jeg forstår godt, at du værdsætter en hjemmearbejdsdag – det giver en helt anden ro og rytme🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.