Endelig blev det september på den gode måde. Septembers himmel er nu så blå, som den skal være, og humøret og energiniveauet stiger til uanede højder. Om morgenen er der lange dugstriber på bilerne og på skråvinduet i soveværelset, og luften er skarp og klar.
Der er langt om længe kommet knopper i de store solsikker. Det bliver spændende at se, hvilke af solsikkefrøene, der har spiret. Der er sået mørke, brunrøde, og vanillehvide solsikker. Men måske bliver de bare solsikkefarvede – klart og dejligt solsikkegule – for jeg såede også nogle af fuglenes frø.
Sommerfuglene er kommet frem fra der, hvor de har gemt sig i regnvejret.
Og i græskarbedet er der græskar på vej. De burde faktisk være næsten modne nu. Det er de ikke. Det har ikke været noget godt år i køkkenhaven for andre end sneglene…
Et langt, lunt efterår er det, der skal til, hvis alt skal nå at modne. Et langt, lunt efterår, og lyder det ikke i det hele taget som en god ide?
God tirsdag.
Hej Karen. Det lyder som en helt perfekt ide med det lange lune efterår 🙂 Jeg stemmer for! Og skønne billeder i øvrigt.
God dag. Jette
LikeLike