Så kom planterne i…

Ny jord fra losseren (ups – undskyld – genbrugspladsen – nå nej, Værdiparken) blev hentet  i går og fyldt i bombekrateret. Jorden blev grundigt vandet, og sidst på dagen, da solen var væk fra bedet, blev der plantet.

Billede2

Den røde hyld, der skal blive det højeste element i bedet, er stadig ganske lille.

Billede7

Det skal den nu nok komme efter. Noget mere voksevilligt end hyld findes næppe. Det skulle da lige være skvalderkål….

Hortensiaerne blomstrer nu i sensommeren, så der skal også andet til. Noget, der kan lyse op på andre årstider. Der skal lægges løg, en stor gruppe pinseliljer i forgrunden, og en gråbladet hosta, der kan vokse op og dække de kedelige blade, når pinseliljerne er afblomstrede.

Når vintergækkerne titter op på skrænten næste år, skal der flyttes nogle klumper ned i bedet, og så får vi ellers se. Både hyld og hortensia er jo planter, der får en vis størrelse, og de skal da have lidt plads at brede sig på.

Billede1

Det bliver ‘interessant’ at se, hvilke slags ukrudt, vi har fået med hjem fra losseren. Dog vil jeg ikke græde over det, og slet ikke på forskud. For vores første fine valmuer, dukkede op fra et læs ‘genbrugsjord’, og dem har vi haft glæde af lige siden.

Billede1

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

9 thoughts on “Så kom planterne i…”

  1. Det ser rigtig godt ud og hylden skal nok komme. Jeg har Black Lace med de fligede blade (ligner den du viser) og den vokser fortrinligt. På 3 år er den blevet pænt stor og jeg har endda beskåret den, for at forme den lidt.

    Like

  2. Det skal nok blive flot! Jeg bliver næsten altid overrasket over hvor hurtigt nyplantninger vokser til. Man kan skabe meget have på ret kort tid, faktisk 🙂

    Like

  3. Hvor er det blevet flot. Ingen tvivl om at du har et godt blik og gode tanker om blomster og planter, så de kan afløse hinanden gennem året. Jeg glæder mig allerede til at se bedet til næste år 🙂
    God søndag.

    Like

  4. Altid dejligt med et nyt bed – det bliver flot 🙂

    Jeg håber din røde hyld er mere grokraftig end min. Da jeg købte den havde den samme størrelse som din, og her 3 år efter er den desværre kun vokset minimalt.

    Jeg er også storforbruger af kompostjord og her varmebehandler de det heldigvis, så man ikke får uønskede vækster med.

    Jeg har ti stk hvide haveklinter og tre røde kvan til dig, som din søster tager med til Jylland.

    Like

    1. Tusind tak, Gitte. Det lyder dejligt. Jeg håber da, hylden vokser. Ellers må den byttes til en black beauty, hvor bladene mere ligner den almindelige hylds, og som skulle vokse hurtigere. Den almindelige hyld vokser som ukrudt her. Vi har vel en 50 hyld rundt omkring i hegnet 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.