Et ‘nyt’ bed

Hen over hele ferien har vi gået og rodet med at flytte om, grave, rode og regere i bedene ved siden af den lille terrasse. Vi startede med at grave alle de fredløs og andet utøj op, der havde bredt sig vildt og slugt deres naboer. Den tæppedannende pileurt blev også fjernet. Det blev bart. Meget bart.

Men nu er der ved at komme skik på det hele. Pileurten er blevet delt og danner nu kant om den lille terrasse.

Billede5

Det vil ikke tage den lang tid at blive flot og frodig igen. Så godt kender vi den efterhånden.

Nye stauder er blevet plantet.

Billede4

Og de sidste huller vil snart blive fyldt op med grupper af digitalis, kongelys og nogle røde kvan.

Billede3

Der er et par klematis, jeg har kig på, og der er 50 pct. rabat på klatrestativer i Billigblomst. Må forbi på vej hjem fra arbejde på tirsdag. For ja – arbejde. Ferien lakker mod enden, og de lange, travle have-gæste-bage-vaske-have dage og de små huller til udflugter er ved at være forbi. De tre uger fløj afsted.

Er det da ikke snart næste sommer?

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 thoughts on “Et ‘nyt’ bed”

  1. Det må snart være næste sommer, syntes at vi er blevet snydt lidt i år. Der er da sket noget i jeres have, det ser godt ud og skal nok snart gro til. Ja tre ugers ferie flyver afsted inden man har set sig om, håber at I har nydt det og nået det meste af det I ønskede :-), kh Margit

    Like

Der er lukket for kommentarer.