Hvem mon bor i hytten der?

Det begyndte med, at de små ispinde fra hundens hedebølge-is forsvandt fra den skål, hvor jeg havde samlet dem til et lille hobbyprojekt. Så blev limpistolen væk. Nogle små potter forsvandt fra sættekassen. Og bagsiden af en øreclips, der var gået i stykker, var også væk. Det blev mere og mere mystisk.

Jeg tænkte, at jeg nok havde forlagt tingene, og at de ville dukke op igen. Og det gjorde de også. På sin vis. Det var ikke noget, der sprang en i øjnene, når man gik igennem haven, men en lille nedtrampet sti – som havde nogen gået med bittesmå træsko på – førte hen til et af træerne ud mod engen.

Billede7

Og helt nede ved jorden, næsten da, fik jeg øje på jeg en fin, lillebitte og nymalet dør og et vindue med blomster udenfor.

Billede1

En rebstige var der også, for der var næsten 20 centimeter fra trædestenen og op til døren. Ved døren hang en klokke.

Billede6

Jeg ringede på og blev inviteret ind. Den lille nisse (for det var selvfølgelig en lille nisse, der var flyttet ind – det kunne jeg da have sagt mig selv) viste mig sit værksted, hvor han havde lavet døren og vinduet af ispindene. Han havde klippet dem til med fjerkræsaksen, men den havde han lagt tilbage i skuffen igen, så den vidste jeg ikke, han havde ‘lånt’.

Billede4

Så var døren malet med kalkmaling og lakeret, og bagsiden af øreclipsen brugte han til dørhåndtag. Klokken fandt han i julekassen. Vi lavede en aftale. Han fik lov at bo i træet, lige så længe han ville, men limpistolen skulle jeg altså have igen. Den fyldte også det meste huset, sagde han, så det gjorde ikke noget.

Jeg har stadig et lille sort håndaftryk i håndfladen på min højre hånd – det får man, når man giver håndslag med nisser.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

13 thoughts on “Hvem mon bor i hytten der?”

  1. Undskyld men jeg kunne ikke lade være.. Den er så dejlig… Hvem mon bor i hytten der

    Hvem mon bor i hytten der.

    Tekst: Harald Bergstedt
    Melodi: Nicolaj Hansen

    Hvem mon bor i hytten der
    Hvem mon bor i hytten der?
    Det gør gamle bedste;
    hun har ribs og blomstertræ’r,
    hun er værd at gæste!

    Bedstes køkken er så net –
    ikke fedte låsen!
    Over skabet er et bræt;
    der står klejnedåsen.

    Lukke døren uden støj,
    banke på den næste!
    Inde med sit strikketøj
    sidder gamle bedste.

    Ak, hvor bedste bliver glad –
    brillen op i panden!
    Vi får klejner ind på fad,
    vi får saft i kanden.

    Bedstes gamle vapsemand
    bor bag pjedestalen;
    han vil bide, dersom man
    nipper ham i halen.

    Vi vil ha’ vor mad i ro!
    Det er bedst for maven.
    Så si’r bedste: “Værsågo’,
    se jer om i haven!”

    Bedste har to pæretræ’r,
    ak, så tæt de bærer!
    Og når vinden blæser der,
    regner det med pærer.

    Bedste har en hønselem;
    der er høns og ænder.
    Men når man vil klappe dem,
    skriger de og render.

    Min den store bro’r er ældst;
    han er glad for heste.
    Jeg ved nok, hvad jeg vil helst:
    Jeg vil ud til bedste

    Like

  2. Dejligt med en blomster/plante interesseret nisse med god stil på matrikelen ❤
    Mon ikke han kan lokke lidt flere til 🙂
    Har "hørt" at blandt andet itu gåede store potte, kan blive rigtig gode nisse og alfehjem 😉
    Men ellers har du jo heldigvis masser af træer 🙂
    Rigtig god onsdag

    Like

      1. God Historie, jo jo fantasien fejler ikke noget hos Karen..Blogger..( Her skulle være en Sol)

        Like

Der er lukket for kommentarer.