Et klatrestativ til blåregnen

For nogle år siden, købte vi en blåregn. Meningen var, at den skulle vokse op langs vinduet og blomstre overdådigt på bedste engelske vis. Sådan lidt Barnaby-agtigt.

Den var længe om at komme i gang. Meget længe. Faktisk så længe, at den stod bag i bedet og blev glemt. Der var jo så meget andet at kigge på i det bed.

Billede1

Indtil i vinter, hvor det i de mørke aftener lød som om, dødningefingre slog mod ruden og prøvede at trænge ind gennem glasset. Lidt uhyggeligt, men det var nu bare blåregnen, der lige så stille havde stået og vokset sig stor i al ubemærkethed. Og nu gik det stærkt. Her i foråret voksede den som besat og var ved at overtage hele bedet,  mens den snoede sig om sig selv og alt andet og gjorde bedet til en uigennemtrængelig bladmasse.

Den slags kan man jo ikke have – der skal også være plads til de andre. Et stativ måtte der til. Et stativ, som blåregnen kunne holde sig til, holde sig indenfor og sno sig omkring uden at genere nogen.

Billede3

Et solidt stativ skulle det være, for inden længe er det helt dækket af tung blåregn. Vi valgte galvaniseret rionet, for huset er hvidt, og tagrender og nedløbsrør er af zink. Det passer fint sammen.

Der er sat beslag op på muren til at holde nettet, og selve nettet er fæstnet til beslagene med strips.

Billede8

Skulle en ondsindet storm komme forbi og rive nettet løs, er det stripsene, der ryger, og ikke beslagene – med grimme huller i muren til følge.

Nu har blåregnen fundet sin plads i tilværelsen, og den er holdt op med at genere de andre. Sådan går det tit her i verden.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

1 thought on “Et klatrestativ til blåregnen”

  1. Hej Karen
    Jeg tror du bliver rigtig glad for blåregnen. Smukt kommer det til at se ud med de blå kaskader af blomster hængene ned af væggen.
    Vi har en gårdhave hvor vi har sat tre blåregn der har groet som blev de betalt for det. De blev også sat op af et stativ af galvaniseret rionet og store træklodser imellem med mega lange skruer.
    Men sørme om den blå regn ikke har hevet klodserne ud af væggen! :O Så det er virkelig en stærk plante/træ! Og nu er stammerne efterhånden så kraftige at de næsten holder sig selv. Og smukt er det når de blomstre.
    Glæder mig til at se når din blomstre 🙂
    Kh Vibeke

    Like

Der er lukket for kommentarer.