I det Rosa Værelse i B&B’en har der længe manglet et hovedgærde over sengen. Det hygger med sådan et bag den gode, men lidt kedelige, boxmadras. Nu har jeg lavet et selv, og jeg synes faktisk, det er blevet rigtig godt.
Det er såmænd bare et stykke rækværk, jeg har malet, og som Bondemanden har hængt op på væggen. Det var nemt, og det var billigt. Under 200 kroner i alt, så alt i alt særdeles overkommeligt. Rækværket er fra Jem&Fix og kostede 90 kroner, krogene og rawplugs kostede en 20’er. Malingen er en farveprøve vægmaling fra Silvan til 25 koner- en mørk grå. Jeg rørte den op med en rest hvid vægmaling og en sjat vand, til det fik den farve, jeg gerne ville have, og så var det bare at male.
Hvorfor har jeg egentlig ikke gjort det noget før?
Inden de franske gæster, der boede i værelset i går, kom, nåede jeg lige at klippe et par roser af til minivasen. Det hygger nemlig også med blomster.
Og med blomsterbilleder.
Det her er fundet hos Aarhusklunserne i Lading, endnu en seværdighed lige i nærheden – et kæmpe loppemarked, hvor man nogle gange finder noget og andre gang slet, slet ikke. Men sådan er det jo med loppemarkeder.
Nu skal der skiftes og vaskes sengetøj, og der skal støvsuges og laves mere syltetøj, så:
Rigtig god onsdag.
Hej Karen. Det var da en genial ide du har fået – og det rammer sengen lidt ind, og ser super hyggeligt ud. Fortsat god fornøjelse med alle bærene 🙂
LikeLike