Bruuns Have på besøg

En dejlig sommeraften i sidste uge kom Margit Bruun fra Bruuns Have, hendes mand Lean og deres søde hund på besøg. Det var noget så hyggeligt – vi mennesker snakkede en vis mand et øre af, mens de to hunde sammen tussede glade og logrende rundt i haven.

3 juli 2015 Besøg i Karens B&B og i en anden have 014Foto: Margit Bruun

Margit tog billeder, og hun har skrevet om besøget – om B&B’en og haven – her. Det er sjovt at se de vante omgivelser gennem andres øjne.

3 juli 2015 Besøg i Karens B&B og i en anden have 002Foto: Margit Bruun

Tak for besøget Margit – kom endelig igen en anden gang – det var hyggeligt at have besøg af jer alle tre – og så hyggeligt at snakke have og blog med dig. Jeg skulle hilse fra Christie og sige, at hun også gerne vil have besøg igen.

På den uge, der er gået, er meget ændret i haven. De blå storkenæb er færdige for i år, og de hvide fredløs har overtaget stjernepladsen.

Billede9

I weekenden vil jeg klippe de blå storkenæb helt ned efter Claus Dalbys anvisninger og se, hvor lang tid der går, før de igen danner grønne tuer. Nok ikke så længe? Vi får se. Ellers er der masser af sommerblomster og georginer, der kan puttes i hullerne så længe.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

3 kommentarer til “Bruuns Have på besøg”

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: