Detaljer i Claus Dalbys have

At der er plantet så tæt, er netop det, der gør Claus Dalbys have så overdådig. Tæt og i harmoni. Derfor går man også først en runde for at suge helhederne til sig, og derefter får man øje på detaljerne. Først på fokusblomsten i bedet, som den fine iris germanica her…

og så på alt det andet. Violfrøstjernernes kniplingsblade imellem høje stængler fra kæmpeverbena bare for eksempel. Alle steder fanges blikket og føres videre igen, og ingen steder er der bart. Hver en krog er fyldt med potter,

… og et glimt af humor er der også plads til.

Roserne er et kapitel for sig. Den skønne rose, Aïcha. Lidt halvvild og lidt løsagtig i blomsterne – helt overgivent overdådig.

Alkymistrosen med den meget strammere komposition

vokser op ad huset – det er en rose med en fantastisk grokraft. Vi købte en Alkymist sidste år – den er stadig lille, men de nye skud afslører, at det er en dame med krudt i. Mon dens klatrestativ er stort nok? Det får vi se.

Det har været koldt så længe, og roserne var kun lige begyndt at blomstre. De mange knopper giver en ide om, hvor overdådig blomstringen bliver meget snart.

Hvis jeg skulle tage det hele med, ville jeg komme til at skrive en hel bog om haven – og det har Claus Dalby jo gjort. Så her til sidst bare lige en ‘note to self’. Næste gang jeg kommer i et rigtigt plantecenter (Billigblomst tæller altså ikke rigtigt, når man kigger efter specielle ting), skal jeg se efter:

Slangeurt og rød hyld. Den røde hyld har jeg været lidt skeptisk overfor – vi er jo ved at drukne i hyld i forvejen – men åh, hvor er den dog køn. Så bare lige en enkelt, ikke?

Lægebaldrian – og jeg skal nok huske at skære den ned, så den ikke sår sig vildt. Ukrudt med besværlige rødder har vi nok af – men den er da også ret fantastisk, som den svæver over det hele på næsten to meter lange stilke.

Og så vil jeg næste år i Bilka købe nogle af de smukke pæoner her. Jeg har set posen med dem her i foråret, men billedet på posen havde nogle ret fesne farver – den er meget smukkere i virkeligheden. En rigtig må-ha’, som det hedder på godt norsk.

Det bliver alt fra Claus Dalbys have i denne omgang. Jeg tog et par hundrede billeder, og dem vil jeg bruge som min egen lille huskebog til haven.

Naturligvis bliver alt i en anden målestok herhjemme. Når haven nok er en stor kærlighed, men der også er arbejdet, B&B’en, huset og en masse mere at passe, bliver det ikke det samme, som når dygtige professionelle og visionære tager sig af den. Det siger sig selv. Derfor er det en ekstra fryd at få lov til at se sådan en have som Claus Dalbys, hvor alt bare er så kompromisløst vidunderligt. Og principperne, som haven er bygget på, kan man bruge allevegne.

God tirsdag.