Lørdag formiddag, lidt i elleve, stod Bondemanden og jeg her.
På en stille villavej i Risskov helt inde i skovkanten. Sammen med en flok andre forventningfulde gæster fra hele Norden, der var inviteret ind for at se Claus Dalbys have. Et næsten mytisk sted, når vi snakker haver i Danmark.
Vi blev budt velkommen, hørte lidt om havens baggrund og historie og fik et godt råd om beskæring af geranier, lådden løvefod og lægebaldrian (helt ned til grunden efter blomstring – helt ned – tak! og taget til efterretning).
Og så blev det tid til at lade øjnene holde fest.
Man går forsigtigt rundt ad havens mange stier, mellem de stramt klippede hække og fra blomstervæld til blomstervæld. Der er arbejdet i farver – ikke mindst i løvfarver, i former og i højder. Hvert haverum er værd at fordybe sig i. Først kigge. Så fotografere. Dernæst filosofere – hvad er det af samvirkende faktorer, der gør lige det her bed så specielt?
Fra et væld af farver, der gør en ør af lykke…
… til rolig hvile for øjnene i de hvide haverum, hvor blomsterne er i hvide og sartgule nuancer, og hvor den dominerende løvfarve er grågrøn.
Alle ‘lange’ kig ender i et fikspunkt – et ‘point de vue’.
Her er fikspunktet en af de Old English vaser, Claus Dalby har designet for Holmegaard. Denne vase er i overstørrelse – vanvittigt flot. De skulle komme i butikkerne til jul, fortalte han.
Claus Dalby er et mangesidigt talent. Og så er han en rar og tålmodig sjæl. Han stillede igen og igen op og lod sig fotografere sammen med havegæsterne, der gerne ville have en ‘selfie’ med idolet, og han gav sig tid til at svare på en million spørgsmål, han sikkert er blevet stillet mange, mange gange før.
Et par timer senere var vi alle på vej ned af den prydløgskantede allé ud til vejen igen.
Med lykke i øjnene, inspiration i hjernen og et hjerte, der var fyldt til randen af to timers uafbrudt skønhed.
I morgen vil jeg fortælle mere om nogle af planterne – og vise nærbilleder af nogle af de mange, skønne blomster. Mange af dem har vi selv i haven – dog ikke i de imponerende ‘industrielle mængder’, som er et af Claus Dalbys yndlingsudtryk – men der er også kommet en række nye på ønskelisten.
God mandag.
Hvor ser det flot ud! Det har sikkert vært en fantastisk oplevelse.
LikeLike
Det var det også 🙂 helt fantastisk.
LikeLike
Hvor ser der helt pragtfuldt ud. Nu kan jeg nyde alle billederne. Heldige jer der kom ind. Jeg måtte nøjes med at stå uden for lågen og kigge ind på det forjættede land.
LikeLike
Jeg er helt vild med din selfie, specielt personen til højre ;-). Dejlig have, glæder mig til at høre nærmere om den og som Nana siger, den store vase kunne jeg også godt blive forliebt i, nu må vi jo se prisen. Det værste eller det bedste ved at se sådanne haver er, at man får så mange lyster og gode ideer, de er jo så nødt til at blive barberet ned til vores haver, selv om man gerne vil det hele :-). Men altid en fornøjelse at blive inspireret :-), kh Margit
LikeLike
Vasen bliver nok dyr – men som ordsproget lyder: En kat har lov til at se på en konge 🙂
Det var virkelig en oplevelse!
LikeLike
Citat: “Med lykke i øjnene, inspiration i hjernen og et hjerte, der var fyldt til randen af to timers uafbrudt skønhed” ❤
Er sikker på at det er lige præcis sådan langt de fleste har det, når man går ud af haven 🙂 ❤ 🙂
Har selv været så heldig at se den underskønne have for nogle år siden og det vare bestemt flere dage, inden alle indtrykkene får bundfældet sig. Glæder mig til at se flere billeder fra jeres besøg – altid rart at se tingene fra flere vinkler.
LikeLike
Jeg tog vist omkring 200 billeder 😀
LikeLike
Elsker at læse den begejstring du oplever fra Dalbys have. Jeg genkender det til fulde, fra jeg selv var der,- man bliver helt høj! Det er et utrolig smukt og meget inspirerende sted. Selv om vi ikke alle kan lave en Dalby-have, er der massevis af elementer og ideer man kan videreføre i sin egen have, måske i mindre skala. Tak for kigget. 😀
LikeLike
Der er så meget god inspiration – men i mindre målestok, DET bliver det 🙂
LikeLike
Så skønt der ser ud i Claus Dalbys have! Og jeg er da helt vild med den store vase. Sådan én mangler jeg faktisk 😉
Jeg har fulgt med hos dig på Facebook, og jeg har også kikket ind på din blog engang imellem, og nu er jeg ved at være oppe i omdrejninger igen, så jeg også lægger en kommentar engang imellem 🙂
LikeLike
Hvor er det dejligt at høre, Nana – jeg har tit tænkt på, hvordan du gik og havde det 🙂
LikeLike