Der må være en kant

Inde mellem bygningerne – sådan lidt i læ – ligger vores blomsterhave. Stauder, blomstrende buske og et par siddepladser.

Billede7

Lige nu blomstrer de blå storkenæb og natviolerne i et væld af blåt og hvidt. Der er nok til at pynte både ude og inde.

Billede3

I blomsterhaven er også en græsplæne. Det er den mindste græsplæne, vi har, og det er den ikke helt tilfreds med. Det vil være større, og hvert år æder den sig ind på bedene.

Og så må vi ud med spaden. For der må være en kant. Bondemanden hakker og fjerner og lægger sand i kanten, og jeg kommer efter med lugespanden og jager de vildfarne græstotter – og de vildfarne skvaldere, der tror, de godt må være der. Sandet i kanten pynter ikke sådan særligt i starten,

Billede1

Men det bliver hurtigt mørkere, og det gør det nemmere at kante næste gang, når det ikke er ren lerjord, man skal kante i.

Billede2

Der er lang vej endnu, før vi er rundt, så nu må vi hellere komme i gang…

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

7 kommentarer til “Der må være en kant”

  1. Hvad hedder den model, Margits mand bruger? Der findes jo uanede modeller, så jeg hører gerne om en rigtig god én!

    Like

  3. Ja græs og kanter er ikke lige sagen. Jeg venter på et tip fra Margit om en god kantklipper, det kommer vel en gang. Vi har mange kanter, Margits mand sagde, at han kunne tage dem på en time med den de har.
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.