Det vrimler med festkjoler i haven for tiden. Det er Frøken Akeleje og hendes luftige kusine, Frøken Frøstjerne, der er på spil.
Akelejer lever lidt deres eget liv. De dukker op, de sår sig selv, de blander farverne og forsvinder ofte fra der, hvor det egentlig var meningen, de skulle stå. Men hvad. Akelejer tilgiver man alt. De charmer sig igennem og bruger skamløst deres kønne ydre til at slippe ind alle steder.
Fine og sarte kronblade i farver fra den lyseste rosa til den mørkeste lilla.
Nogle af dem med kniplinger på skørterne.
Sammen med akelejerne står akelejefrøstjernen. Blomster som små dunbolde i hvid, rosa og lys lilla. Helt uimodståelig.
Deres let ustyrlige adfærd, livfuldhed og glæde ved at vokse og blomstre gør dem uundværlige i en romantisk landhave og uundværlige i en forsommerbuket.
Når de når en vis modenhed, står deres frøstande også smukt – både i haven og i buketter.
Vil man styre dem lidt, klipper man frøstandene af, inden de smider frøene. Det får jeg sjældent gjort, og derfor har vi rigtig mange af de kønne frøkener. Det gør ikke spor.
God tirsdag.
Tak fordi du deler disse dejlige billeder med os. Jeg er også heldig for i år, er der kommet rigtig mange hos mig.
LikeLike
Ja, man føler sig netop så heldig, når de springer ud. De er en fryd for øjnene 🙂
LikeLike
Du må meget gerne samle frø, så jeg kan få min akelejecyklus i gang igen :-). Jeg kontakter dig lige når vi påtænker at tage turen over til dig og du kan godt glæde dig til Samsø og Høneballehaven :-), kh Margit
LikeLike
De er så smukke og derfor er det også så ærgerligt at mine har svigtet mig i år, har ikke ret mange, men jeg kan heldigvis se at der kommer rigtig mange til næste år, så jeg kan plukke frådende buketter. Dejligt poetisk skriveri du har lavet i dag :-), nu har vi besøgt Høneballehaven og du er også med på ønskesedlen i år, det vil jeg glæde mig til :-), kh Margit
LikeLike
I skal være noget så velkomne. Du kan komme og lave et studie i, hvordan skvalderkål følger muldvarpenes gange… 😀
Hvis du vil, kan jeg samle et par håndfulde frø i år – så får du endnu flere.
Høneballe-Lisbeth står også på min ønskeseddel – det gør en tur til Samsø nu i det hele taget.
LikeLike